Privatøkonomi

Boligejerne er stået imod coronakrisen - indtil nu

Restancerne er ikke røget i vejret på trods af coronakrisen, viser nye tal.

Coronakrisen har indtil nu ikke fået restancerne til at stige. De er på samme niveau som ved udgangen af 2019. Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Landets boligejere er ikke blevet blæst omkuld under den første del af coronakrisen. Antallet af boligejere, som ikke har kunnet betale deres termin i marts, er nemlig ikke røget i vejret sammenlignet med december-terminen.

Det viser en opgørelse fra Finans Danmark over restanceprocenten for første kvartal i år.

Af landets ca. 1,4 mio. boligejere er det 3.400, der på nuværende tidspunkt ikke har kunnet betale ydelsen på realkreditlånet, som ellers skulle have været betalt ved udgangen af marts.

»Det er positivt, at coronakrisen ikke har sendt flere danske boligejere i betalingsproblemer. Det hænger blandt andet sammen med, at de danske boligejere generelt har en robust privatøkonomi, og at de offentlige hjælpepakker har været en hjælpende hånd under dansk økonomi,« udtaler Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

Opgørelsen fra Finans Danmark viser, hvor stor en del af de samlede ydelser der ikke er blevet betalt tre en halv måned efter betalingsfristen. Denne andel, der bliver kaldt restanceprocenten, ligger i øjeblikket på 0,24 pct. Det er præcis den samme restanceprocent, som blev registreret i fjerde kvartal 2019.

»Coronakrisen har forårsaget stor uro på både bolig- og rentemarkedet, men heldigvis tyder alt på, at boligejerne er blevet ramt på et godt tidspunkt. Kun 24 ud af 1.000 boligejere har endnu ikke fået betalt den termin, der forfaldt til betaling den 1. april. Det betragter vi som et lavt tal, og det er et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling på boligmarkedet,« skriver Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, i en kommentar.

I Nordea Kredit peger man på, at den gennemsnitlige boligejer, som ikke har fået betalt sin termin, i gennemsnit skylder ca. 9.800 kr. til sit realkreditinstitut.

Fra Arbejdernes Landsbank lyder det, at restanceprocenten toppede i 2009, da den nåede op omkring 0,6 pct. Antallet af tvangsauktioner toppede først i perioden 2010-2012.

»Det vidner om, at vejen fra restance til eventuel tvangsauktion som minimum er på nogle måneder,« skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Selv om man i Arbejdernes Landsbank venter, at restanceprocenten vil stige i den kommende tid som følge af coronakrisen, venter man ikke, at den når op på niveauet fra finanskrisen.

»Boligejerne er gået ind i coronakrisen på et absolut solidt bagtæppe, hvor buen langtfra er spændt lige så hårdt, som vi f.eks. så op til finanskrisen i midten af 00'erne, og det betyder, at udgifterne til boligen fylder mindre i den samlede privatøkonomi end tidligere. Det gør os fortrøstningsfulde på trods af den kraft, som coronakrisen har ramt med,« skriver Brian Friis Helmer.

BRANCHENYT
Læs også