Ugens aktie: Demant nærmer sig omsider normal gænge
Sidste år tvang et hackerangreb selskabet til kortvarig, men dyr, nedlukning, og dette forår var det coronaen, der ramte distributionsnettet hårdt. Men så skulle det værste også være overstået. Som det ser ud nu, vil en ny smittebølge ikke ramme selskabet nær så hårdt, som den første bølge gjorde.
”Udfordrende år i vente for Demants aktionærer,” lød rubrikken, da vi i oktober sidste år på denne plads skrev om høreapparatvirksomheden. Det skulle vise sig at holde stik, om end af andre grunde end dem, vi beskrev. Med coronaen har 2020 været udfordrende for alle, men netop Demant havde dårligt forvundet den forrige ulykke, da den nye ramte.
I begyndelsen…


