Privatøkonomi

Store afdrag kan begrænse udvalget af drømmeboliger

Boligbyrden er rekordlav, men indregner man afdragene, ser regnestykket anderledes ud.

Ejerlejlighederne er steget i rekordfart, og ejerne må derfor bruge en større del af indtægten på at betale dem. Foto: Thomas Borberg

Afdrag på boligen er opsparing. Men denne opsparing kan få betydning for, hvor stor og hvor dyr en bolig man kan vælge.

Betaling af afdrag indgår nemlig i kreditvurderingen, når man skal købe ny bolig. Derfor kan store afdrag på flere måder være et irritationsmoment for boligkøbere, fastslår cheføkonom i Realkredit Danmark.

»Mange vil nok betragte afdrag som en belastning i privatøkonomien, da rådighedsbeløbet bliver mindre. Vi kommer heller ikke udenom, at afdrag indgår i kreditvurderingen og dermed spiller en vigtig rolle i forhold til køberes adgang til boligmarkedet,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Mange vil nok betragte afdrag som en belastning i privatøkonomien, da rådighedsbeløbet bliver mindre.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom, Realkredit Danmark

Hvor stor en belastning boligen udgør i økonomien, måles i den såkaldte boligbyrde.

Der er to måder at opgøre udviklingen af boligbyrden på: Den historiske udvikling eller udviklingen her og nu. Boligbyrden viser, hvor stor en del af indkomsten, man skal bruge for at finansiere boligen.

Nykredit opgør udviklingen her og nu. I dag skal ejerlejlighedsejere bruge 25,9 pct. af indtægten til at betale for boligen og parcelhusejere 22,3 pct.

Boligbyrden steg svagt i 2. kvartal. Der er dog stadig tale om en historisk lav boligbyrde, og den har holdt en fast hånd under boligmarkedet de seneste måneder trods coronakrisen, mener chefanalytiker i Nykredit Mira Lie Nielsen.

»Når en forholdsvis lille andel af indkomsten går til at betale finansieringen af boligen, skal der en lang og kraftig nedgang i indkomsten til, før mange boligejere vil få problemer med terminen. Bl.a. derfor har så mange fortsat haft mod på at købe nyt hus midt i en usikker tid,« siger Mira Lie Nielsen.

Realkredit Danmark bruger en anden beregningsmetode, men billedet er stort set det samme. Realkredit Danmark indregner for første gang afdrag i boligbyrden med udgangspunkt i 1985. Dengang var boligbyrden hverken er høj eller lav.

Boligbyrden ligger her og nu 25 pct. under det historiske gennemsnit de seneste 35 år ifølge Realkredit Danmarks tal. Det er primært de rekordlave renter og højere indkomster, der er forklaringen.

I København er billedet et helt andet. Her ligger boligbyrden i dag 15 pct. over det historiske gennemsnit. Det skyldes voldsomme prisstigninger på det københavnske ejerlejlighedsmarked.

Siden 2012 er parcelhuspriserne i København steget 60 pct. Det er dobbelt så meget som i resten af landet.

For ejerlejlighederne er regnestykket endnu vildere. Priserne er i samme periode steget med næsten 85 pct. Det betyder, at priserne på ejerlejligheder er så høje, at det har bremset priserne.

Kombineret med faldende renter har boligbyrden på københavnske ejerlejligheder derfor været svagt faldende siden 2018.

Jo lavere renten er, desto mere betaler boligejerne i afdrag. Faktisk betales der så meget i afdrag nu, at man kan sammenligne med de såkaldte mixlån, som blev brugt bl.a. i 1980erne. Disse lån havde en hård afdragsprofil.

Renten er helt afgørende for prisudviklingen. Der skal kun små bevægelser til, før det kan aflæses både i salg og priser, er erfaringen fra de seneste år.

Derfor vil en rentestigning ramme markedet hårdt, mener Christian Hilligsøe Heinig.

»Det er især landets dyreste områder, der vil være eksponerede mod stigende renter. Det er ikke overraskende i lyset af, at disse områder også har nydt mest gavn af de faldende renter,« mener Christian Hilligsøe Heinig.

BRANCHENYT
Læs også