Privatøkonomi

Feriepenge løftede humøret lidt, men coronakrisen sætter stadig spor blandt danskerne

Forbrugertillidsindikatoren steg lidt i oktober, men den er fortsat lavere end gennemsnittet for de sidste seks måneder.

Forbrugertilliden er steget en lille smule i oktober. Arkivfoto: Christian Klindt Sølbeck

Det dårlige humør blandt danskerne er i bedring. I oktober endte den såkaldte forbrugertillidsindikator fra Danmarks Statistik på minus 6,2 mod minus 7,4 i september. Dermed er to måneders fald i tillidsindikatoren nu blevet afløst af en lille fremgang.

Den lille bedring skyldes en markant stigning i danskernes købelyst, efter at der blev åbnet for udbetalingen af indefrosne feriepenge. Omvendt trak danskernes syn på den danske økonomi om et år ned.

»På den ene side er danskerne blevet mere optimistiske omkring deres egen økonomi, mens forventningerne til dansk økonomi tog et kraftigt dyk, og vi skal helt tilbage til maj, før den sidst var så negativ. Det skal blandt andet ses i lyset af den seneste tids stigning i smittetrykket. Både herhjemme og ude i verden, hvilket har rykket ved danskernes tiltro til, at krisen snart går over,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank, i en kommentar til tallene.

Netop faldet i vurderingen af den økonomiske situation i Danmark hæfter flere økonomer sig ved. I oktober faldt denne del af indikatoren kraftigt til minus 7,8. Det er en del under gennemsnittet for de seneste seks måneder, der lyder på minus 3,6.

»Det er bekymrende, og det tyder på, at den genopblussede smitte ser ud til at have sat en ny skræk i livet på forbrugerne. Det kan også hurtigt ramme købelysten,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation.

Dette frygter man i Dansk Erhverv, hvor man tvivler på, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge vil resultere i en forbrugsfest.

»Det bliver da også en sand gyser at følge udviklingen i forbrugertilliden hen over vinterhalvåret. Bliver danskerne for alvor skræmt hjem i stuerne af den stigende smitte, vil det ramme privatforbruget hårdt og kunne udløse en nye ledighedsbølge på det danske arbejdsmarked,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han henviser til, at privatforbruget rundt regnet udgør halvdelen af det danske bruttonationalprodukt.

Der er dog et andet lyspunkt i dagens tal for forbrugertillid. Tallene viser nemlig, at danskerne ser lysere på deres egen økonomiske situation.

»Generelt har vi set, at danskerne er langt mere positive omkring forventningerne til egen end til dansk økonomi over coronakrisen. Det understreger, at selvom mange danskere har mistet deres job, eller er blevet sendt hjem på lønkompensation, så er det stadig langt flertallet, der ikke rammer coronakrisen direkte på egen pengepung,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen.

BRANCHENYT
Læs også