Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Få overblik: Sådan dækker de danske rejseforsikringer mod corona 

Ny oversigt skal hjælpe danskerne med at forstå de indviklede regler fra Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Corona rammer verden
Det skal være nemmere at få overblik over, hvordan forsikringsselskaber dækker gule og orange regioner. Foto: Getty Images

En ny oversigt, der skal gøre det lettere for potentielle rejsende at skaffe sig et hurtigt og opdateret overblik over, hvordan de forskellige rejseforsikringer dækker under coronakrisen, er netop blevet lanceret.

Bag oversigten står rejseforsikringsguiden.dk, og oversigten er blevet til på baggrund af et stigende ønske fra brugerne af siden, forklarer direktør Claus Bermann.

»Vi oplever, at vores brugere er meget forvirrede over både Udenrigsministeriets rejsevejledninger, men også over dækningen hos de forskellige rejseforsikringsbureauer, som også skifter konstant. Derfor har vi som hjælp lavet en oversigt, som dagligt opdateres, så snart der er ændringer,« forklarer Claus Bermann i en skriftlig kommentar.

Den nye guide bliver opdateret dagligt, hvilket gør den mere aktuel end eksempelvis Udenrigsministeriets rejsevejledninger, der kun opdateres en gang om ugen – torsdag eftermiddag. Netop aktualiteten er vigtig og bliver i høj grad efterspurgt, fortæller Claus Bermann:

»Vi får dagligt henvendelser fra folk, der spørger til, hvordan de respektive rejseselskaber dækker, og derfor har vi nu valgt at prioritere denne nye, dagligt opdaterede oversigt, så brugerne altid kan følge med fra dag til dag.«

Oversigten skal altså gøre det muligt for forbrugere, som vil ud at rejse, at danne sig et hurtigt og enkelt overblik over, hvordan de enkelte selskaber aktuelt dækker i forhold til gule og orange lande, samt herunder altså coronavirus.

Når eller hvis rejseforsikringsselskaberne ændrer i deres dækninger og betingelser i forhold til gule og orange regioner, sådan som Udenrigsministeriet netop har annonceret, vil listen blive opdateret med det samme, oplyser Claus Bermann.

Det har man dog ikke nogen konkret viden om endnu.

BRANCHENYT
Læs også