Privatøkonomi

Hov, er kaffe lige så sundt som grøntsager?

Er kaffe verdens sundeste drik? Det er svært at skænke op med en seriøs modkandidat, der kan prale af at beskytte os mod lige så mange livstruende sygdomme. Du kan endda skrue op for de gevinster, du ønsker, ved at vælge den rette kaffe i den rette dosis.

Når du scroller ned over kaffemenuen på en velassorteret café og bestiller din favorit, er du også med til at vælge, hvilke sundhedsmæssige gevinster du kan suge op af din kop. Det er heller ikke helt lige meget for din sundhed, om du laver stempelkaffe derhjemme, sværger til instantkaffe eller bæller helt almindelig filterkaffe. Men næsten uanset hvad du vælger, kan du sætte op til flere flueben på listen over alvorlige sygdomme, som du har gjort en indsats for at beskytte dig mod i dag – bare ved at drikke kaffe. Og listen vokser og vokser.

Den opkvikkende koffein kan langtfra tage hele æren, så du kan ikke ”veksle” kaffe til energidrik og opnå de samme gevinster. Kaffe indeholder nemlig mere end 1.000 bioaktive stoffer, herunder en række potente fenoler og polyfenoler, der virker som antioxidanter i kroppen. For mange mennesker er kaffe rent faktisk den vigtigste kilde til disse sunde plantestoffer overhovedet...

Læs også
Top job