Privatøkonomi

Investeringsfonde har aldrig været billigere – alligevel går danske investorer glip af prisfesten

Priserne på investeringsfonde i Europa har aldrig været lavere, viser en ny rapport.

Artiklens øverste billede
Prisen på at investere i investeringsfonde er på vej ned i Europa. Det skyldes ikke mindst, at mange europæere sparer omkostninger ved at vælge lavprisfonde. Foto: Thomas Borberg.

En ny opgørelse fra analysehuset Morningstar viser, at priserne for at eje investeringsfonde er på det laveste niveau nogensinde. De gradvist lavere priser slår også igennem i Danmark, men danskerne har en tendens til at anbringe deres penge i dyrere fonde.

Ud fra et simpelt gennemsnit kostede det i 2019 i 1,15 pct. i løbende omkostninger at eje en dansk udstedt global fond. For hele EU var omkostningen på globale fonde 1,31 pct.

Men tages der udgangspunkt i, hvordan investorerne rent faktisk placerede pengene, de formuevægtede omkostninger, investerede danskerne med løbende omkostninger på 1,22 pct. Mens europæiske investorer under et betalte 0,82 pct. for deres globale fonde.

Dansk Aktionærforenings direktør, Mikael Bak, undrer sig ikke over, at danskerne betalte højere omkostninger.

»Vi har endnu ikke set konkurrencen fra de billige EFT’ere slå igennem for alvor, og samtidig oplever vi at Danmark er et lille marked, hvor mange handler og investerer lokalt, og også ofte via deres egen bank, særligt i den ældre generation med store formuer. Prisforskellen virker umiddelbart i den høje ende, så en øget konkurrence også fra seriøse udenlandske udbydere vil være velkommen,« siger Mikael Bak.

Han tilføjer, at aktionærforeningens holdning er, at billigst ikke altid er bedst, så det handler i høj grad om at få uddannet de private investorer i at vurdere det samlede afkast.

Vores billede af de danske fonde i en europæisk sammenligning er, at de klarer sig pænt på omkostninger og særdeles godt på afkast efter omkostninger.

Birgitte Søgaard Holm, direktør, Investering og Osparing, Finans Danmark

Finans Danmarks direktør for Investering & Opsparing, Birgitte Søgaard Holm, vil ikke forholde sig til Morningstars statistik. I stedet henviser hun til statistikken fra det europæiske Finanstilsyn, ESMA.

»Vores billede af de danske fonde i en europæisk sammenligning er, at de klarer sig pænt på omkostninger og særdeles godt på afkast efter omkostninger. I ESMA’s seneste årlige publikation fra 2020 ligger danske aktiefonde nummer fem på aktier, nummer et på obligationer og nummer to på blandede fonde målt på treårige afkast efter omkostninger blandt fjorten EU-lande og langt bedre end EU-gennemsnittet i de tre kategorier,« siger Birgitte Søgaard Holm.

Ifølge Morningstar har det aldrig været billigere at eje en investeringsfond udstedt i Europa – inklusive ETF’er. Siden 2013 er de løbende omkostninger for aktive fonde på tværs af alle fondstyper faldet 17 pct. i gennemsnit for aktive fonde og 30 pct. for passive fonde.

Prisfaldet skyldes dels, at der er kommet langt flere passive fonde, som er blevet populære blandt investorerne. Det har fået flere investeringshuse til at reducere omkostningerne for at klare sig bedre i konkurrencen. Samtidig har flere dog også valgt at gøre fondene billigere og i stedet opkræve penge for eventuel rådgivning.

Birgitte Søgaard Holm peger også på, at provisioner nu i større grad indhentes som en serviceomkostning hos distributøren i stedet for en omkostning i fonden.

»Det er vigtigt at være opmærksom på denne teknikalitet ved sammenligning af omkostninger for forskellige typer af produkter og over tid,« siger hun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.