Kom to måneder for sent og mistede millionfradrag: Nu giver Højesteret ham medhold

Det betaler sig at være vedholdende. Det er en tidligere virksomhedsejer et lysende eksempel på. Efter længere tids retsligt opgør med Skattestyrelsen, giver Højesteret nu manden medhold i, at han har ret til et fradrag på 1,75 mio kr., dateret tilbage fra 2010.

»Jeg tror ikke, der er nogen mennesker, der forestiller sig, hvor meget mod det kræver i Højesteret med sådan en sag. Alene af den grund må man bøje sig i næsegrus beundring for dem, der gør det, og får noget ud af det. Og det gjorde han i dette tilfælde,« siger Henning Boye, der er chefkonsulent ved revisionshuset BDO

Vejen til Højesteret begyndte for mange år siden. En mand havde sammen med en partner drevet en virksomhed via et anpartsselskab. Begge havde indskudt 1.750.000 kr. i selskabet. Virksomheden gav dog underskud, og i december 2010 solgte manden sine anparter i virksomheden til partneren for 1 kr. Stort set hele det indskudte beløb var dermed tabt.

Manden kendte dog ikke skattereglerne for anparter og ikke-børsnoterede aktier, og han fik derfor ikke fradraget med i årsopgørelsen for 2010. Skatteværdien af tabet var på 728.238 kr.

Det var først den 1. juli 2014, da manden blev bekendt med reglerne, at han indberettede tabet til skattemyndighederne. Men det var to måneder efter forældelsesfristen, som er fastsat til d. 1 maj. Manden endte med at tabe sagen i Vestre Landsret.

Han var stædig, ankede sagen til Højesteret, og nu har han vundet søgsmålet mod Skattestyrelsen. Dermed får han ret til fradraget alligevel.

»Sagen er et enestående eksempel på, at der er et skrigende behov for, at man på Christiansborg gør op med de her regler. Det kan næsten ikke være rigtigt, at man skal føre sager ved Højesteret om glemte fradrag,« siger Henning Boye.

Sagen er ikke principiel og danner således ikke praksis for samme type sager fremover. Derfor bør der kigges på reglerne politisk, lyder det fra Henning Boye.

»Det drejer sig ikke om befordringsfradrag på et par tusinde kroner. Men der er et stort behov for at få skattelovgivningen modereret i forhold til at hjælpe dem, der har glemt et meget stort fradrag på deres årsopgørelse. Skattemyndighederne har meget bedre muligheder end borgerne, når det går den modsatte vej. Hvis vi glemmer at tage noget indtægt med, så kan skattemyndighederne næsten altid sige, at det er ansvarspådragende, og så har de næsten åbent på alle baner, i forhold til at gå tilbage i tid,« siger Henning Boye.

»Hvis det koster mere end 25.000 kr. i skat, så synes jeg, at vi er oppe i noget, hvor folk bør have større mulighed for at få genoptagelse, end de har i dag,« siger han.

Finans har adspurgt Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, om der bør kigges på forældelsesreglerne ved fradrag for de større beløb.

»Jeg vil gerne være med til at undersøge præmisserne for, hvorfor det er, som det er. Som det bliver fremlagt her, så har det jo en konsekvens, som jeg tror de fleste af os kan være enige i, er voldsom,« siger skatteordføreren.