Jorden skrider under småinvestorer: Populær aktiestrategi møder modvind
Det bliver meget sværere for danske småinvestorer at opnå gode gevinster i 2021 i takt med, at finansmarkedet mister sin tydelige retning, advarer strateger.
En af de mest populære og nemmeste handelsstrategier blandt småinvestorer risikerer ifølge Nordea og Jyske Bank at falde fra hinanden i 2021.
Den såkaldte momentum-strategi, hvor man kun køber de aktier, som allerede har mest fremdrift, virker bedst, når markederne stiger over en bred kam – præcis som de har gjort siden slutningen af marts sidste år.


