Privatøkonomi

AMC var på randen af konkurs - onsdag steg aktien med 300 pct.

Der er tale om en krig mellem små investorer og store institutioner på Wall Street, lyder det fra analytiker. Det Hvide Hus holder øje med udviklingen.

Artiklens øverste billede
New York Stock Exchange (NYSE) på Wall Street regnes af mange for verdens vigtigste aktiebørs. Foto: AP/Mark Lennihan

De vilde og usædvanlige kursridt på de amerikanske børser fortsætter for fuld kraft. Onsdag bragede aktien i den hårdt pressede amerikanske biografkoncern AMC Entertainment op med lidt over 300 pct. Dermed er den hypede aktie steget med mere end 691 pct. på mindre end én måned.

»Denne uges altoverskyggende tema har været hævnen fra stærkt shortede aktier over for Wall Street, i det detailinvestorer har købt store mængder af disse aktier for at sende aktiekurserne mod himlen,« skriver Ipek Ozkardeskaya, der er senioranalytiker i Swissquote Bank, i en kommentar.

Det er ikke kun AMC Entertainment, der er braget i vejret. Det samme er sket for en håndfuld aktier - alle i selskaber, der er i problemer, og som er shortet. I Swissquote Bank betegner Ipek Ozkardeskaya det, der foregår som en krig mellem private investorer og store institutioner på Wall Street.

AMC Entertainment har været hårdt presset af coronakrisen. Så presset, at selskabet har været på randen af en konkurs. Et kollaps er dog foreløbigt afværget, da selskabet har hentet frisk kapital. Krisen har dog ikke fået investorerne til at gå i en stor bue udenom AMC Entertainment. I stedet er biografkoncernen bare ét af flere navne, som har været hypet på onlinforumet Reddit.

Udviklingen i AMC Entertainment siden årsskiftet blegner dog i forhold til det kursridt, som en koordineret indsats har sendt aktien i Gamestop på. Onsdag steg aktien med næsten 135 pct., og siden nytår er kursen dermed oppe med mere end 1.500 pct.

»Gamestop er en af de heldige vindere af short squeeze-vanvid, ingen så komme. Et firma, som kun få kendte før denne uge, fik jackpot, da investorer uden nogen åbenbar grund gik aggressivt ind i aktien. Det eneste tilsyneladende motiv var spekulation mod Wall Street,« skriver Ipek Ozkardeskaya.

Et short-squeeze er, når en stigende aktiekurs tvinger hedgefonde til at lukke deres short-positioner. Da de så skal ud at købe aktierne tilbage, er det med til at presse prisen mere op.

Den voldsomme udvikling er blevet noteret i den amerikanske regering, lød det i en pressebriefing i Det Hvide Hus.

»Vores økonomiske team inklusive finansminister Janet Yellen og andre holder øje med situationen. Det er dog en god påmindelse om, at aktiemarkedet ikke er det eneste mål for vores økonomis sundhed,« lød det fra Jen Psaki, der står i spidsen for pressetjenesten i Det Hvide Huse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.