Fortsæt til indhold

Cepos: Top 1 pct. betaler nu 10 pct. af alle skatte- og afgiftsindtægter

De rigeste danskere står for en støt stigende andel af Danmarks skatte- og afgiftsindtægter. I 2019 stod den rigeste 1 pct. for en tiendedel af samtlige skatte- og afgiftsbetalinger. Det viser en ny analyse, som tænketanken Cepos har foretaget.

Privatøkonomi

Det er i højere grad de rigeste danskere, som betaler for gildet.

Det viser en analyse, som den liberale tænketank Cepos onsdag har udgivet. Analysen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks personregister. Heraf fremgår det, at den rigeste 1 pct. af danskerne i 2019 betalte 89 mia. kr. i skatter og afgifter. Det udgør 10 pct. af de samlede skatte- og afgiftsindtægter.

Til sammenligning betalte den rigeste 1 pct. af danskerne i 1994 kun 6,4 pct. af de samlede skatte- og afgiftsindtægter. Det svarer til en relativ stigning på mere end 50 pct. i løbet af 25 år.

Top 1 pct.'s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger i pct. Grafik: CEPOS

Cepos skriver også, at stigningen i top 1 pct.’s skatteandel skal ses i lyset af, at de rigestes marginalskat er faldet. I 1994 lå top 1 pct.’s marginalskat på 67 pct., mens den i 2019 var 56 pct. En lavere marginalskat kan være en del af forklaringen på, hvorfor top 1 pct. i dag betaler for en større andel af statens udgifter, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

»Det er blevet mere attraktivt at arbejde ekstra. Dermed tjenes der flere penge. Det skyldes bl.a., at man via skattereformerne har reduceret marginalskatten,« skriver Mads Lundby Hansen i det notat, som Cepos i dag har udsendt.

Så selvom de rigeste står for en stadig større andel af statens indtægter, beholder de også selv en større bid, hvis man sammenligner med 1994. Dertil kommer, at danskere med høje indkomster har øget deres indkomst relativt meget. I 1994 tjente top 1 pct. nemlig 5,5 pct. af al indkomst i Danmark, mens det tilsvarende tal i 2019 var 9 pct., skriver Cepos.

De øgede indtægter blandt den rigeste 1 pct. kommer især fra aktieindkomster. I 1994 udgjorde aktieindkomstskat 4 pct. af de rigestes skattebetaling, mens tallet i 2019 var steget til knap 20 pct.

En gennemsnitlig person i top 1 pct. betalte i 2019 1,9 mio. kr. i skatter og afgifter. For de penge kan man finansiere tre offentligt ansatte medarbejdere. Dermed betaler de 46.200 danskere, som udgør top 1 pct., for godt 150.000 stillinger i den offentlige sektor, skriver Cepos.

Artiklens emner
Skatter og afgifter
Cepos