Privatøkonomi

Kontroversielt børsfænomen rammer Danmark: Eksperter råder privatinvestorer til at gå på listesko

Børsen i København er kun få detaljer fra at åbne for noteringer af tomme selskaber. Private investorer skal være forsigtige, lyder advarslen.

»Vi forventer at gå i luften inden for en måneds tid, og vi er sådan set allerede klar til at behandle forespørgsler fra interesserede,« siger Carsten Borring, noteringschef hos Nasdaq Copenhagen, som driver den danske fondsbørs, om de tomme børsskaller kaldet SPAC’s. Foto: Casper Dalhoff Det har tidligere været muligt at sende tomme selskaber på børsen i Danmark, men blev afskaffet, fordi ingen brugte det. Nu kommer genvejen snart tilbage. Foto: Fondsbørsen Arkivfoto: JP

Privatinvestorer bør være meget forsigtige med en ny type aktieinvestering i tomme børsselskaber, som netop nu er på vej til at blive introduceret på det danske marked.

De tomme selskaber – såkaldte SPACS – er stormet frem i USA. De bliver anvendt af professionelle aktører til at rejse penge til opkøb af unoterede virksomheder, som efterfølgende fusioneres ind i børsskallen.

Hvad er en SPAC?
  • SPAC står for special purpose acquisition vehicle.
  • En SPAC er et tomt selskab, som bliver børsnoteret af en gruppe af investorer for at rejse penge til at købe et eller flere selskaber, som lægges ind i skallen.
  • Mindst 90 pct. af bruttoprovenuet fra børsnoteringen skal deponeres på en blokeret depotkonto hos et uafhængigt pengeinstitut
  • SPAC’en skal senest 36 måneder efter børsnoteringen have gennemført et eller flere opkøb med en samlet markedsværdi på mindst 80 pct. af depotkontoens værdi.
  • Indtil 80 pct.-grænsen er nået, kræver alle opkøb af selskaber, at:
    • et flertal af SPAC’ens uafhængige bestyrelsesmedlemmer godkender opkøbet
    • generalforsamlingen godkender opkøbet
    • Nasdaq informeres om opkøbet, inden det offentliggøres
    • det opkøbte selskab opfylder Nasdaqs noteringsbetingelser.
  • Så længe 80 pct-grænsen ikke er nået, skal vedtægterne i SPAC’en give aktionærerne mulighed for at kræve deres aktier kontant indløst.
Kilde: DLA Piper

Det har fået kritikere i både ind- og udland til at advare om faldgruber i den nye model, fordi man som investor ikke aner, hvad der ender med at blive puttet i selskabet, ligesom investorerne typisk bærer en stor del af omkostningerne forbundet med noteringen.

De ser derfor udviklingen som endnu et tegn på, at områder af finansmarkedet er ved at koge over.

»I min optik kræver det en voldsom appetit på risiko. Der er rigtigt mange ubekendte i området af SPAC-markedet, som gør det utroligt spekulativt i forhold til en almindelig børsnotering, hvor du kan forholde dig til de fundamentale værdier på forhånd,« siger Otto Friedrichsen, aktiechef i den danske kapitalforvalter Formuepleje.

Et nyt studie af 47 SPAC-noteringer, som Stanford University og New York University står bag, indikerer, at aktiekursen i snit falder med mindst en tredjedel inden for det første år efter en fusion med et opkøbt selskab.

Samtidig sætter studiet spørgsmålstegn ved de skjulte omkostninger, som modellen typisk pålægger investorerne.

Den nye investeringsmodel får også professor Carsten Tangaard fra Økonomisk institut på Aarhus Universitet til at mane til forsigtighed. Ifølge ham er det afgørende, at myndighederne sikrer tilstrækkelig investorbeskyttelse via effektiv regulering.

»Det er meget vigtigt, at Nasdaq og Finanstilsynet får udformet reglerne på en måde, hvor private investorer er beskyttet. Der er altid grund til ekstra forsigtighed, når noget retter sig mod private,« siger Carsten Tangaard.

Netop nu er Nasdaq Copenhagen i færd med at forhandle de sidste detaljer om regelsættet på plads med Finanstilsynet, så man kan følge efter børsen i Stockholm, der åbnede for SPAC-noteringer den 1. februar. Finland ventes snart at følge trop.

»Vi forventer at gå i luften inden for en måneds tid, og vi er sådan set allerede klar til at behandle forespørgsler fra interesserede,« siger Carsten Borring, noteringschef hos Nasdaq Copenhagen, som driver fondsbørsen.

I USA er interessen for SPAC-noteringer eksploderet det seneste år. Her har flere kendte finansfolk og sågar sportsstjerner grebet chancen for at skyde genvej til børslisterne.

I 2020 var mere end hver anden amerikanske børsnotering en SPAC. Tendensen er fortsat i januar med 91 noteringer af tomme selskaber mod 24 traditionelle børsnoteringer, viser tal fra analysehuset Spac Research. Ifølge den amerikanske storbank Bank of America stod private for 46 pct. af handlerne i januar.

Herhjemme fortæller advokatfirmaet DLA Piper, der rådgiver om kapitalmarkedsforhold, at der allerede er stor interesse for den alternative model til at finansiere opkøb.

»Jeg kan konstatere, at der er stor interesse fra vores kunder i de nordiske lande. Det er bl.a. kapitalfonde og andre professionelle investorer, som gerne vil høre nærmere om mulighederne,« siger advokat og partner Lars Hagbard Grønkjær.

BRANCHENYT
Læs også