Privatøkonomi

Ny afgørelse: Man må gerne "parkere" gaver hos familiemedlemmer

En kendelse fra Landsskatteretten viser, at det er okay at parkere en pengegave. Dokumentationen er dog vigtig.

Foto: Jens Dresling

Det er helt okay at parkere en pengegave hos en anden end den, som i sidste ende skal have pengene. Det viser en afgørelse fra landsskatteretten, skriver revisionshuset BDO i sit nyhedsbrev Depechen.

Sagen som blev afgjort i Landsskatteretten begyndte tilbage december 2014, da en kvinde med to børn, fire børnebørn og fire oldebørn besluttede sig for at dele ud af sin formue ved at give hver af sine 10 efterkommere 59.800 kr., der er det maksimale afgiftsfrie beløb.

»Sagen er en fin illustration af, hvor pænt store beløb der i løbet af kort tid kan flyttes uden gaveafgift. Selv i familier af helt almindelig størrelse,« lyder det fra Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent i BDO.

Måneden efter - altså i 2015 - blev der igen delt pengegaver ud. Denne gang fik hver af de 10 efterkommere 60.700, som nu var den nye grænse for afgiftsfrie beløb. Reelt blev pengene kun overført til den ældre kvindes to børn, men det fremgik af overførslerne, at der var tale om pengegaver til hvert familiemedlem.

For børnebørnene og oldebørnene blev der udfærdiget et gældsbrev, så pengene blev lånt ud til børnenes mor og mormor. Disse gældsbreve blev dog indfriet i 2016, da det ellers ville have krævet en godkendelse fra Statsforvaltningen i forhold til oldebørnene, da disse ikke var myndige.

Skattemyndighederne mente dog, at der skulle betales arveafgift af de beløb, som oversteg grænsen for afgiftsfrie gaver. Gaveafgiften lød på 72.300 kr. for hvert af de to børn, som havde modtaget pengene.

Det ene af de to børn, som modtog pengene, valgte at klage over afgørelsen. Og Landsskatteretten kom frem til, at der ikke var tvivl om, at pengene skulle gå til kvindens 10 efterkommere, når man så på dokumenterne og posteringsteksten i sagen. Dermed skulle det ene barn ikke betale nogen afgift.

»Afgørelsen viser, at der intet er til hinder for, at der kan gives gaver til umyndige børn, selvom disse med det samme låner pengene ud til deres forældre eller bedsteforældre. Blot skal man være opmærksom på kravet om dokumentation, og at det kræver godkendelse fra Statsforvaltningen,« lyder det fra Henning Boye Hansen.

Han peger på, at flere i fremtiden vil komme til at betale arvegift.

»Det er min vurdering, at der bliver flere og flere ældre med pæne formuer. Ofte er der tale om ældre, som ikke opfatter sig selv som velhavende, men som de facto er det, fordi de bor i gældfrie huse, der steget meget i værdi. Derfor bliver der også flere og flere arvinger, som kommer til at betale arveafgift,« lyder det fra Henning Boye Hansen.

Med til historien om den ældre kvinde og pengegaverne hører, at det andet barn ventede med at klage over afgørelsen, til der var en afgørelse i det første barns klage. Barn nummer to fik dog afslag på klagen, da sagen i mellemtiden var blevet forældet.

BRANCHENYT
Læs også