Flere unge bliver fanget i køen af langtidsledige - så meget kan det koste på pensionen

Flere og flere unge er blevet fanget i køen af ledige i så lang tid, at de nu har fået stemplet som langtidsledige. Og køen af unge langtidsledige er ikke blevet mindre under coronakrisen. Tværtimod.

»Det er naturligt, at antallet af langtidsledige stiger i en krisesituation, og det sker for alle aldersgrupper. Men unge rammes særligt hårdt, fordi de ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed den første vigtige joberfaring. Det kan koste på karriereudviklingen, f.eks. hvis man bliver presset ud i at starte med at arbejde på et lavere niveau for at få foden inden for arbejdsmarkedet,« lyder det i en kommentar fra Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

Forbrugerøkonomen i PFA er dykket ned i tallene over langtidsledige fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og de viser, at langtidsledigheden det seneste år har ramt hårdest i aldersgruppen under 35 år. Denne gruppe har også været hårdt ramt, når man går længere tilbage i tiden.

Antallet af langtidsledige unge under 35 er således steget med 24 pct. til ca. 11.500 fra januar 2014 til januar 2021. Til sammenligning er antallet af langtidsledige blandt de 35-59-årige faldet med 26 pct. i samme periode. En person bliver defineret som langtidsledig, når vedkommende har været såkaldt bruttoledig i 52 sammenhængende uger.

Fra PFA lyder det, at det ikke kun er på kort sigt, at langtidsledigheden koster. Det gør den også på meget længere sigt i form af en mindre pensionsopsparing.

»For en pensionsopsparing er typisk knyttet til et job, og hvis man står uden arbejde i f.eks. et år, betyder det, at man både mister det ene års indbetalinger og samtidig heller ikke får renters-rente-effekten frem mod pensionsalderen af disse indbetalinger. Derfor betyder langtidsledighed for unge et væsentligt tab på pensionsopsparingen, og jo længere tid man står uden job, jo større bliver tabet på pensionen,« forklarer Carsten Holdum.

Beregninger, som PFA har lavet, viser, at et års ledighed kan koste en ung op mod 100.000 kr. I denne beregning er der taget udgangspunkt i, hvad en 31-årig med en løn på 450.000 kr. og en pensionsindbetaling på 15 pct. om året ville tabe i pension på ét års ledighed. Her skal det siges, at der er regnet på, at reallønnen er konstant igennem hele livet.

»Tabet på opsparingen, som følger af langtidsledighed, kan betyde, at man må acceptere en lavere levestandard som pensionist,« udtaler Carsten Holdum.

Det tabe kan indhentes ved enten at hæve sin indbetaling fra 15 til 15,5 pct. eller ved at blive længere på arbejdsmarkedet.

»Her er tommelfingerreglen, at hvis man har sparet et år for lidt op f.eks. som følge af langtidsledighed, så skal man som udgangspunkt arbejde godt et halvt år længere end ellers, hvis man vil have samme pensionsopsparing og dermed samme levestandard som pensionist,« lyder det fra Carsten Holdum.