Serier

Corona-eksperiment: En enkelt badeø i Thailand åbner til juli

De thailandske myndigheder byder turister velkommen på populær turistø som et forsøg, der senere kan udbredes, hvis det har succes.

Corona rammer verden
Til sommer vil det være muligt for vaccinerede danskere at rejse til Phuket, såfremt regeringen ændrer rejsevejledningerne. Arkivfoto.

Vi har længe sultet efter sydens lange, hvide sandstrande, azurblåt havvand og høje temperaturer. Coronapandemien har sat danskernes rejsetrang på prøve, og der er endnu tvivl, om sommerferien sydpå for andet år i træk må blive ved drømmen.

Men såfremt den danske regering ændrer rejsevejledningerne, vil det være muligt at tage til den populære resort-ø Phuket i Thailand fra 1. juli, hvis man er vaccineret for corona.

Det skriver Thai Enquirer.

Åbningen af øen skal fungere som et pilotprojekt, hvor gæsterne ikke behøver at gå i karantæne ved ankomsten, fordi de i stedet er færdigvaccinerede. Hvis projektet får succes, er det planen, at samme procedure skal åbne flere af de store turist-steder i landet til oktober.

Eksperimentet, der kaldes for "Sandbox", kræver, at 70 procent af øens befolkning er vaccinerede inden 1. juli. Det betyder, at mindst 466.587 personer skal have vaccinen to gange, inden turisterne begynder at ankomme, og den første vaccine-runde begynder 15. april.

Udenlandske turister, der rejser til Phuket efter åbningen, skal ved ankomsten i lufthavnen kunne fremvise bevis på en corona-vaccination, tage en covid-19 test og aktivere sporingsapp'en ThailandPlus.

Læs også
Top job