Privatøkonomi

Danske Bank forudser »voldsom« stigning i boligpriserne

Danske Bank venter i en ny prognose, at huspriserne vil stige med mere end 11 pct. i år. De høje stigninger forventes dog at aftage allerede i 2022.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jens Dresling

Der bliver skruet godt og grundigt op for prisfesten på boligmarkedet i år.

Ifølge en ny prognose fra Danske Bank vil huspriserne i år stige med hele 11,5 pct., hvilket er en markant opjustering i forhold til bankens seneste prognose fra januar.

Dengang ventede landets største bank, at huspriserne i år ville stige med 4 pct.

»Priserne på boligmarkedet steg kraftigt sidste år og den tendens er fortsat ind i 2021. Det skyldes i høj grad, at renterne er lave, og udbuddet er meget lavt. Samtidig har mange danskere fået flere penge mellem hænderne, da forbruget er faldet kraftigt under coronakrisen,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Ifølge de seneste tal fra boligsiden.dk er huspriserne det seneste år steget med 12,3 pct. på landsplan.

Med en stigning i boligpriserne på 11,5 pct. overgår Danske Bank faktisk Nationalbankens seneste prognose fra marts. Her vurderede Nationalbankens økonomer, at huspriserne i år ville stige med 9,7 pct.

Bag prisstigningen, som Danske Bank i prognosen selv betegner som »voldsom«, gemmer sig historien om et boligmarked, der kommer til at køre i to forskellige gear i løbet af året.

Boligmarkedet forventes at være rødglødende i årets første seks måneder, mens prisvæksten bliver mere beskeden i efteråret.

»Prisudviklingen er i høj grad drevet af, at vi igen kan forbruge, når samfundet åbner op. Den effekt vil aftage i efteråret, når vi formentlig vender tilbage til mere normale forbrugsmønstre,« siger Las Olsen.

Næste år forventer Danske Bank da også, at huspriserne på landsplan kun vil stige med 2,5 pct.

Las Olsen hæfter sig dog ved, at coronakrisens indvirkning på både økonomi og boligmarked er så usædvanlig en situation, at det gør det svært for bankens økonomer at spå om, hvilken vej pilen kommer til at pege de kommende år.

»Boligmarkedet kan godt risikere at blive ramt af en hårdere opbremsning, end det vi forventer i prognosen. Omvendt kan man også sagtens forestille sig en mere varig tendens, hvor danskerne fokuserer mere på boligen. Det vil trække markedet i en anden retning og give en mere blød landing,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.