Privatøkonomi

Her er økonomernes reaktioner på store prishop: »Boligmarkedet har for længst overskredet hastighedsgrænsen«

Boligmarkedet er det seneste år blevet drevet frem af de højeste årlige prisstigninger siden 2010, viser tal fra boligsiden.dk.

Artiklens øverste billede
Foto: Per Folkver

Voldsomt. Det er et ord, der går igen, når boligøkonomerne sætter ord på udviklingen på boligmarkedet det seneste år.

Efter prisstigninger på mere end 2 pct. i marts er huspriserne på landsplan steget med 12,3 pct. det seneste år. For ejerlejligheder er priserne steget med 13,6 pct. de seneste 12 måneder, og i samme periode er prisen på et sommerhus steget med 18,9 pct., viser tal fra boligsiden.dk.

For huse er det den største årlige prisstigning i den tid, hvor boligsiden.dk har ført statistik på området. Statistikken går tilbage til 2010.

»Boligmarkedet er i øjeblikket ophedet, men det er svært at sige, om det er overophedet. Nogle steder i landet har priserne så meget fart på, at det vækker bekymring, men det er værd at huske på, at store prisstigninger ikke automatisk skaber bobler. Vores bedste råd til køberne er derfor ikke, at de bør undlade at købe bolig, men derimod at de bør have en lang tidshorisont og et budget med plads til uforudsete udgifter, før de skriver under på en købsaftale,« skriver Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, i en kommentar til tallene.

I Arbejdernes Landsbank hæfter man sig ved, at det er første gang siden midten af 00'erne, at de årlige prisstigninger for alle tre boligtyper nu ligger over 10 pct.

»Boligmarkedet har for længst overskredet hastighedsgrænsen, og alligevel skiftede det endnu et gear op i marts. Når vi taler om tocifrede prisstigninger på boligmarkedet, skal det naturligvis også drage sig stor opmærksomhed. Det er ikke sunde stigninger, og det er heller ikke holdbart over en længere periode,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Han peger dog samtidig på, at boligmarkedet ikke er ude af balance i øjeblikket, når man ser på selve prisniveauet. Og i Arbejdernes Landsbank vurderer man, at prisstigningerne vil falde mere til ro, i takt med at året skrider frem.

I Realkredit Danmark er man også bekymret over prisudviklingen, men den nuværende situation kan dog ikke sammenlignes med tiden op til finanskrisen, lyder det.

»Når det er sagt, må vi dog konstatere, at flere af de klassiske advarselslamper på boligmarkedet lyser knapt så faretruende i øjeblikket. Boligejernes gældsætning udvikler sig i et afdæmpet tempo modsat tiden op til finanskrisen, og samtidig er boligbyrden på parcelhusmarkedet på landsplan stadig tæt på historisk lave niveauer,« skriver Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark, i en kommentar.

Dermed er der ifølge Realkredit Danmark ikke noget, der i øjeblikket peger på, at der er en boligboble på landsplan.

»Der kan til gengæld være lommer af boligmarkedet, hvor vi kan være mere bekymret for de aktuelle prisniveauer – herunder især på det københavnske marked for ejerlejligheder,« lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.