Privatøkonomi

Adfærdsøkonomer: Negative renter kan få folk til at opgive deres økonomiske sikkerhedsnet

Flere danskere vil blive ramt af negative renter, hvilket kan få dem til undlade at polstre sig økonomisk til dårlige tider. Det spår eksperter, som advarer mod udviklingen.

Hvorfor tvinge sig til at have budgetkonto og opsparing til uventede omkostninger i banken, når det koster penge? Adfærdsøkonomer advarer om, at risikoen for at nogle opgiver deres økonomiske sikkerhedsnet stiger, jo lavere grænsen sættes for negative renter. Foto: Lærke Posselt

Hvis bankerne fortsætter med at sænke grænsen for, hvornår de opkræver negative renter af private kunders indlån, kan det få uheldige konsekvenser for viljen til at have budgetkonto og opsparing i banken. Sådan lyder advarslen fra adfærdsøkonomer.

»Vi er i ukendt territorium. Men hvis grænsen fortsætter ned, hvilket vil give økonomisk mening for bankerne, kan det ændre på opsparingslysten. Hvorfor skal man følge bankens anbefaling om et økonomisk sikkerhedsnet i form af en opsparing svarende til tre måneders løn, hvis det bare giver indtjening til banken? Det er bekymrende,« siger professor Kasper Meisner Nielsen, CBS.

Vi risikerer i værste fald, både at tilliden til kontanter forsvinder, og at vi får skabt større sort aktivitet med kontanter.

Professor Steffen Andersen, CBS

Professor Steffen Andersen, der forsker i husholdningernes finansielle beslutninger, advarer om risikoen for, at nogle vil trække penge ud af banken og gemme dem derhjemme.

»Men du kan normalt ikke få lov til at foretage større betalinger med kontanter, og det er usikkert om banken vil tage imod pengene igen på grund af hvidvaskloven. Vi risikerer i værste fald, både at tilliden til kontanter forsvinder, og at vi får skabt større sort aktivitet med kontanter. Ingen af delene er særligt hensigtsmæssigt,« siger Steffen Andersen, CBS.

De fleste banker – inkl. de største – har nu sat grænsen, så kunder kan have op til 100.000 kr. i banken, før der skal betales negative renter. Ved den grænse skal 33 pct. af alle voksne eller 1,47 mio. danskere betale negative renter, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik.

Sænkes grænsen til 50.000 kr., vil mere end hver anden – eller godt 2,2 mio. – være omfattet.

En analyse fra Nationalbanken viser, at danskerne reagerer på negative renter ved at trække penge ud af banken. Samtidig har flere valgt at investere, hvilket har fået Finanstilsynet til at bebude en undersøgelse af rådgivningen til kunder, der flytter penge fra negative renter over i investering.

»Det er farligt at investere penge, man skal bruge om kort tid. Allerede ved 100.000 kr. ser vi nogle reaktioner, der er uhensigtsmæssige for den enkelte opsparer, og det vil kun blive værre,« siger professor i finansiering ved Aarhus Universitet Carsten Tanggaard.

Erhvervsminister Simon Kollerup har talt om grådighed og indkaldt Finans Danmark til et møde, hvor bankerne umiddelbart afviste kritikken.

Direktør Marlene Nørgaard Carolus, der står i spidsen for Mybanker, venter da også, at flere bliver omfattet af negative renter.

»Bankerne placerer penge til -0,5 pct. i Nationalbanken. Den regning sender de videre til kunderne, og det vil de blive ved med. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, end at den første bank snart sænker grænsen til 50.000 kr. eller 75.000 kr.,« siger Marlene Nørgaard Carolus.

Finans Danmarks cheføkonom Niels Arne Dam kalder det naturligt, at danskerne reagerer, men påpeger, at ved den nuværende grænse går tre af fire almindelige lønmodtagere stadig fri for negative renter. Samtidig er den årlige regning for de fleste mindre end 1.200 kr.

»At spare op til større anskaffelser eller at have en likvid buffer er stadig noget, det store flertal af danskerne kan gøre uden, at det kommer til at koste dem større beløb,« siger Niels Arne Dam.

BRANCHENYT
Læs også