Privatøkonomi

Uranaktier stiger markant

Investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen er bekymret for, om folk gør regning uden vært, når de kaster penge efter selskaber, hvis indtjening tilsyneladende ikke kan følge med aktiekurserne.

Atomkraft er en del af den amerikanske præsident Joe Bidens plan for fremtidens energiforsyning i USA. Foto: Peter Klint

Cameco Corporation-aktien er steget med 96 pct. Kazatomprom-aktien er steget med 102 pct., og Denison Mines-aktien er steget med 228 pct.

På tværs af branchen er selskaber, der handler med uran, det seneste halve år blevet mere værdifulde. Prisen på råstoffet uran er i samme periode nærmest uændret.

»Der er ikke nogen dybere logik bag, at uranaktierne lige pludselig er begyndt at stige,« siger senior investeringsstrateg hos Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen.

Nasdaq skrev i begyndelsen af april, at der var en god grund til, at uranaktier havde kronede dage. Grunden var, at prisen på råstoffet U3O8, som i omdannet og beriget form kan bruges til atomkraft, var steget til over 30 dollars pundet.

Endvidere skrev Nasdaq, at investeringsbankerne BMO Capital og Morgan Stanley ikke mente, at prisen ville falde under 30 dollars pundet igen.

Imidlertid faldt prisen på U3O8 få dage efter til under det førnævnte prisleje og er kun for nyligt kommet tilbage. Ikke desto mindre har priserne på uranaktier fortsat ufortrødent op.

Lars Skovgaard Andersen mener, at der er en risiko for, at nogle investorer falder for den hype, der nu er omkring uranselskaberne.

»Det er storytelling. Hvis historien er god nok, knalder du jo til den. Jeg kan godt være lidt bekymret for, om der bliver opbygget nogle små bobler, for man kan jo godt forstå historien, men så længe man ikke kan se det på uranpriserne, hvorfor i alverden skal aktierne så stige?« spørger han.

Den amerikanske præsident Joe Biden har sat et mål for USA: I 2030 skal landets udledning af drivhusgasser være reduceret med 50-52 pct. i forhold til 2005. En del af planen for at nå dertil er atomkraft, som allerede i dag fylder en del i USA’s energibudget.

Den canadiske urankoncern Nexgen Energy, hvis aktiekurs er steget med 143 pct. siden 5. november, meddeler, at den forventer, at Kina i 2060 vil efterspørge 12 gange så meget energi fra atomkraft som i år.

»Det var det samme med brint sidste år. Man køber ind til det overordnede tema, det langsigtede, og så er man fuldstændig ligeglad med indtjeningen. Man skal jo ikke indregne 30 års indtjening på et halvt år,« siger Lars Skovgaard Andersen.

»På et tidspunkt er der nogle, der kommer og siger, han har jo ikke noget tøj på,« siger han.

Foruden de nævnte selskaber er Bhp Billiton-aktien steget med 46 pct. siden den 5. november. Fission Uranium Corp er steget med 140 pct., Rio Tinto er steget med 38 pct., og Uranium Energy Corp er steget med 256 pct.

Læs også