Priserne er rekordhøje, men på ét punkt er der stadig langt til den tidligere top på boligmarkedet
Priserne på huse og ejerlejligheder skal stige markant, før boligbyrden når op på sit historiske højdepunkt, viser beregninger fra Arbejdernes Landsbank.
Priserne er braget i vejret på boligmarkedet under coronakrisen, og det har resulteret i nye rekorder, men det har langtfra gjort det rekorddyrt at side i sin ejerbolig.
Den såkaldte boligbyrde, som er udtryk for, hvor stor en del af den disponible indkomst, der går til boligen i forbindelse med et køb, er nemlig langt under den historiske top. Det viser en analyse fra Arbejdernes Landsbank.
»Priserne har det seneste år taget et godt nøk opad. De højere priser har betydet, at boligbyrden er højere end for et år siden, men boligbyrden er dog stadig tæt på sit historiske gennemsnit,« skriver Anders Christian Overvad, økonom i Arbejdernes Landsbank, i analysen.
For huse ligger boligbyrden i øjeblikket på 27,4 pct., mens den for ejerlejligheder er på 35,4 pct. Da boligmarkedet buldrede langt over evne i tiden op til finanskrisen nåede boligbyrden for huse op 41 pct., mens den nåede op på 48 pct. for ejerlejligheder.
»Når boligbyrden ligger tæt på sit historiske gennemsnit, på trods af tocifrede prisstigninger, så skyldes det flere år med faldende renter og stigende indkomster. Det har øget boligkøbernes købekraft og betyder, at boligpriserne grundlæggende afspejler de realøkonomiske forhold,« lyder det fra Anders Christian Overvad.
Hvis man alene ser på, hvor meget priserne på landsplan skal stige, for at boligbyrden når op på rekordniveauerne i 00'erne, skal de stige med 64 pct. for huse. For ejerlejligheder skal priserne stige med ca. 40 pct. for at boligbyrden når op på det tidligere rekordniveau.
»Det er dog ikke sådan, at boligmarkedet først er ude af balance, når vi rammer den historiske top. Boligmarkedet var kommet ude af trit med virkeligheden langt før boligbyrden toppede i nullerne, og derfor er det langt fra ønskværdigt, at vi nærmer os datidens niveauer. Beregningerne viser dog, at vi er langt fra at stå i samme situation som dengang,« skriver Anders Christian Overvad.
Hvis man alene ser på, hvor meget renterne skal stige for, at vi rammer den samme boligbyrde som i 00'erne, så viser analysen, at den for huse skal stige med 7,5 pct.point, mens tallet for ejerlejligheder lyder på 5,1 pct.point.
Ser man alene på indkomsterne, skal de falde med 34 pct., for at boligbyrden rammer højeste niveau nogensinde for huse, mens indkomsterne skal falde med 26 pct. for at det samme gør sig gældende for ejerlejligheder.