Privatøkonomi

Priserne er rekordhøje, men på ét punkt er der stadig langt til den tidligere top på boligmarkedet

Priserne på huse og ejerlejligheder skal stige markant, før boligbyrden når op på sit historiske højdepunkt, viser beregninger fra Arbejdernes Landsbank.

Artiklens øverste billede
Selv om priserne er steget markant det seneste år, er boligbyrden langtfra rekordniveauet. Foto: Jens Dresling

Priserne er braget i vejret på boligmarkedet under coronakrisen, og det har resulteret i nye rekorder, men det har langtfra gjort det rekorddyrt at side i sin ejerbolig.

Den såkaldte boligbyrde, som er udtryk for, hvor stor en del af den disponible indkomst, der går til boligen i forbindelse med et køb, er nemlig langt under den historiske top. Det viser en analyse fra Arbejdernes Landsbank.

»Priserne har det seneste år taget et godt nøk opad. De højere priser har betydet, at boligbyrden er højere end for et år siden, men boligbyrden er dog stadig tæt på sit historiske gennemsnit,« skriver Anders Christian Overvad, økonom i Arbejdernes Landsbank, i analysen.

For huse ligger boligbyrden i øjeblikket på 27,4 pct., mens den for ejerlejligheder er på 35,4 pct. Da boligmarkedet buldrede langt over evne i tiden op til finanskrisen nåede boligbyrden for huse op 41 pct., mens den nåede op på 48 pct. for ejerlejligheder.

»Når boligbyrden ligger tæt på sit historiske gennemsnit, på trods af tocifrede prisstigninger, så skyldes det flere år med faldende renter og stigende indkomster. Det har øget boligkøbernes købekraft og betyder, at boligpriserne grundlæggende afspejler de realøkonomiske forhold,« lyder det fra Anders Christian Overvad.

Hvis man alene ser på, hvor meget priserne på landsplan skal stige, for at boligbyrden når op på rekordniveauerne i 00'erne, skal de stige med 64 pct. for huse. For ejerlejligheder skal priserne stige med ca. 40 pct. for at boligbyrden når op på det tidligere rekordniveau.

»Det er dog ikke sådan, at boligmarkedet først er ude af balance, når vi rammer den historiske top. Boligmarkedet var kommet ude af trit med virkeligheden langt før boligbyrden toppede i nullerne, og derfor er det langt fra ønskværdigt, at vi nærmer os datidens niveauer. Beregningerne viser dog, at vi er langt fra at stå i samme situation som dengang,« skriver Anders Christian Overvad.

Hvis man alene ser på, hvor meget renterne skal stige for, at vi rammer den samme boligbyrde som i 00'erne, så viser analysen, at den for huse skal stige med 7,5 pct.point, mens tallet for ejerlejligheder lyder på 5,1 pct.point.

Ser man alene på indkomsterne, skal de falde med 34 pct., for at boligbyrden rammer højeste niveau nogensinde for huse, mens indkomsterne skal falde med 26 pct. for at det samme gør sig gældende for ejerlejligheder.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.