Privatøkonomi

Træt af naboer? Nu kan du købe din egen private ø

Foto: Pernille Sams

Har du ligesom mange andre under coronanedlukningen og afstandsrestriktionerne overvejet at opgradere hjemmefronten og flytte i noget større med mere albuerum og udeliv.

Så har du nu mulighed for at tage skridtet videre fra et sommerhus ved kysten eller villa med ligusterhæk til noget, hvor du er sikret rigeligt plads og privatliv: I det sydfynske Øhav er der nemlig netop kommet en hel ø til salg. 

Det skriver boligmediet Boliga.dk

Langø er lidt mere end otte hektar stor og ligger ud for Langelands kyst, men man behøver dog hverken være særlig søstærk elller have duelighedsbevis til et sejlskib for at komme ud til øen. 

Ifølge salgsmaterialet hos liebhavermægleren Pernille Sams er der nemlig adgang til øen via en dæmning, så man kan ankomme standsmæssigt og tørskoet.

Midt i naturlivet på øen ligger en landejendom fra 1894, som sidenhen er  blevet udvidet og bygget om, så den i dag rummer 156 kvadratmeter bolig. 

Med i handlen følger også en stald og en lade, hvilket alt inklusiv koster ti millioner kroner, som altså således er det prisskilt, der følger med det udsædvanlige udbud. 

Flere øer på markedet

Muligheden for at købe sin egen privat ø er ikke noget af det, der er mest af på det danske boligmarkedet, selvom landet består over 400 af slagsen. 

Men Langø er faktisk ikke den eneste ø, der lige nu er på markedet: Masnedø Kalv i Storstrømmen mellem Sydsjælland og Lolland-Falster er også salg. 

Også her skal du kunne skrabe et større millionbeløb sammen; den 2,3 hektar store ø koster nemlig lige under 8,3 millioner kroner, efter den for nyligt blev sat 1,7 millioner kroner ned i pris. 

Det er dog intet i sammenligning med den dyreste øhandel, som Boliga.dk kendskab, der er foretaget indenfor de seneste år: I 2018 blev Siø mellem Langeland og Tåsinge nemlig solgt for 32,5 millioner kroner. 

Se Langø her

https://www.boliga.dk/galleri/3921

BRANCHENYT
Læs også