Privatøkonomi

For første gang i 10 år: Boligejere strømmer mod afdragsfrihed

Der er stor forskel på, hvem der vælger afdragsfrihed. I Gentofte er det 70 pct. af boligejerne.

Lysten til afdragsfrihed svinger fra kommune til kommune. Størst er populariteten i Gentofte. Arkivfoto: Jens Dresling

Strømmen er vendt. For første gang i 10 år søger boligejerne for alvor mod afdragsfrihed.

I første halvdel af året blev der udstedt afdragsfrie lån for 34 mia. kr., viser nye tal fra Finans Danmark. Det sker efter flere år, hvor strømmen er gået den anden vej med færre afdragsfrie lån.

Alene i marts kom der lån med afdragsfrihed for 4,1 mia. kr. Til sammenligning blev der blot udstedt lån for 1,2 mia. kr. med afdrag i samme måned.

Udviklingen sker, selv om bidragssatserne er væsentligt højere på afdragsfrie lån.

Stigningen kommer samtidig med, at boligkøbere får flere og større lånetilbud. I Danmarks suverænt dyreste region, Hovedstaden, er et gennemsnitslån for køberne nu 2,8 mio. kr. Det er en stigning på 18 pct. i forhold til sidste år.

Og mens mange med afdragsfrie lån vælger fast rente, så er der nogle, der vælger fuld risiko på alle plader.

Danmarks største realkreditinstitut, Totalkredit, har gjort op, hvordan afdragsfriheden fordeler sig. Totalkredit har udstedt F-kort-lån for 74 mia. kr. Heraf er de 45 mia. med afdragsfrihed i 10 år, og 5 mia. kr. er uden afdrag i op til 30 år.

Den udvikling kan blive forstærket, hvis renteforskellen mellem variable og fastrentelån udvides, vurderer Totalkredits chefanalytiker, Sune Malthe-Thagaard.

Der er stor forskel på, hvem der udnytter afdragsfrihed. Størst er lysten i Gentofte, hvor knap 70 pct. af boligejerne har afdragsfrihed. I Aarhus er tallet knap 55 pct.

De afdragsfrie lån udgør nu 43,3 pct. af det samlede udlån. Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, ser ingen umiddelbare faresignaler eller grund til uro.

En stor del af forklaringen på, at boligejerne vælger fast rente, er, at de ganske enkelt ikke kan få flekslån med afdragsfrihed. Det skyldes lånestramninger i de store byer.

»På blot et år er de fastforrentede lån gået fra at have en andel på 48,8 til 56,7 pct. i dag. Det bidrager til den samlede robusthed på boligmarkedet,« siger Jeppe Juul Borre.

I København har man oplevet boligprisstigninger på over 20 pct. på blot et år. Det bringer mindelser om finanskrisen. Men de to perioder kan ikke sammenlignes, mener chefanalytikeren.

»Den samlede udlånsvækst fortsætter med at være yderst moderat,« konstaterer han.

Boligejerne holder sig som helhed i ro på lånefronten.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom, Arbejdernes Landsbank

De seneste tal viser en årlig udlånsstigning på 4,2 pct. Sammenligner man med tiden op mod finanskrisen, er der stor forskel.

Dengang voksede lånene i de danske boliger med mere end 10 pct. om året gennem en længere periode og toppede i 2006 med over 14 pct.

»Boligejerne holder sig som helhed i ro på lånefronten. Der er ikke meget, der tyder på, at de kaster sig over de øgede friværdier, som de seneste år prisstigninger har leveret til dem,« mener Jeppe Juul Borre.

Prisudviklingen i København har fået det Systemiske Risikoråd til at anbefale stramninger i forhold til afdragsfrie lån. Risikorådet anbefaler at begrænse muligheden for afdragsfrihed. Kun 60 pct. af boligens værdi må belånes med et afdragsfrit realkreditlån.

Umiddelbart er der ikke politisk tilslutning til forslaget trods den klare anbefaling både fra risikorådet og Nationalbanken.

Læs også