Serier

Boligejere på Frederiksberg har fået 24.154 kr. i friværdi hver måned - på Lolland er det 815 kr.

I hver ottende kommune har boligejere scoret mere end 10.000 kr. i friværdi i hver eneste måned siden 1992, viser en opgørelse fra Realkredit Danmark.

Det brandvarme boligmarked
De seneste årtier er nogle boligejere blevet forgyldte, mens andre kun har oplevet beskedne prisstigninger. Foto: Jens Dresling

Tusindvis af familier kan glæde sig over, at de har tjent mere end 10.000 kr. hver eneste måned på at eje deres bolig de seneste årtier.

Siden 1992 har boligejere i et hus på 140 kvadratmeter i gennemsnit fået 24.154 kr. i friværdi hver måned på Frederiksberg. I Gentofte og København er boligejerne blevet forgyldt med henholdsvis 19.234 kr. og 16.250 kr. om måneden de seneste 29 år.

I den modsatte ende af skalaen har boligejere på Lolland tjent 815 kr. i månedlig friværdi.

Det viser en opgørelse, som Danske Banks realkreditselskab, Realkredit Danmark, har lavet for Finans.

»Det illustrerer den polarisering, der har været på boligmarkedet; ikke bare de seneste år, men over en lang periode. Priserne er steget meget i de i forvejen dyre områder,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Politisk kan man fokusere på at skabe livskvalitet i yderområderne.

Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter

Siden 1992 er et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i alt steget med 283.500 kr. i værdi på Lolland. Det er mindre, end hvad et tilsvarende hus på Frederiksberg er steget med hvert år i perioden.

Samlet er huset på Frederiksberg blevet 8,4 mio. kr. mere værd. Næsten en 30-dobling i forhold til Lolland.

Tallene er ikke renset for inflation. Hvis man gør det, har boligejere i store dele af landet ikke oplevet prisstigninger siden midten af 1990’erne, påpeger Boligøkonomisk Videncenter, der er en upartisk aktør, som indsamler data om boligmarkedet.

»Urbaniseringen giver store værdistigninger i kernerne af storbyerne, men man skal ikke ret langt ud af København, før priserne stiger langt mindre. I det åbne land følger prisstigningerne de store motorveje og jernbaner, mens priserne stort set ikke stiger længere væk fra dem,« siger Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter.

Ifølge Boligøkonomisk Videncenter har politikerne måske ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på de problemer, som centraliseringen har medført for yderområderne, som danskerne flytter fra.

»Man kan ikke ændre den urbanisering, som Danmark gennemlever. Men politisk kan man fokusere på at skabe livskvalitet i yderområderne. Det kunne der i de kommende år med fordel komme et øget fokus på,« siger Curt Liliegreen.

Det forøger forbrugsmulighederne over et livsforløb, hvis man bor de rigtige steder

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark

Han peger på, at der i årevis er blevet centraliseret med nedlæggelsen af lokale folkeskoler og politistationer. Det nyligt indgåede politiforlig med flere nærpolitistationer er derfor ifølge ham et skridt i den rigtige retning.

»Man kan vælge at stoppe centraliseringen og lade pendulet svinge den anden vej. Det vil ikke ændre på, at der stadig vil være fraflytning fra Vestjylland og Lolland-Falster, men det vil give livskvalitet til de borgere, der bor de steder. Det vil også gøre det nemmere at få tilflyttere,« siger Curt Liliegreen.

Fra 1980 og 25 år frem blev der brugt 80 mia. kr. på byfornyelse, som kom de største byer og i særdeleshed København til gode, pointerer Boligøkonomisk Videncenter.

»Det har løst de store byers problemer, men nu er der efterladt en regning i yderområderne. Her kan man sørge for at holde liv i skoler, som har stor betydning for et lokalområde, ligesom man kan sikre ordentlig mobil- og internetdækning,« siger Curt Liliegreen.

Regeringen har planer om en garantiordning for boligkøbere, der skal have realkreditlån i visse dele af landet. Hvis finansieringen mere eller mindre hviler i sig selv, kan det ifølge Curt Liliegreen være en god idé, selv om det ifølge ham ikke løser de grundlæggende problemer på boligmarkedet i de hårdt prøvede områder.

Ifølge Realkredit Danmark har skattestoppet på boligmarkedet, der blev indført med virkning fra 2001, været med til at skubbe til skævvridningen på boligmarkedet. For selv om boligejere i de dyreste områder betaler mest i boligskat, har skattestoppet sikret dem store rabatter.

»Det har betydet, at boligskatterne ikke er steget i takt med boligpriserne. Der hvor priserne er steget meget, er skatterne blevet udhulet,« forklarer Christian Hilligsøe Heinig.

Konsekvensen af det opdelte boligmarked er, at nogle danskere har fået langt bedre forbrugsmuligheder end andre.

»Hvis man har været på boligmarkedet i mange år i de områder, hvor priserne er steget meget, har man med boligprisstigningerne fået forbrugsmuligheder foræret. Det forøger forbrugsmulighederne over et livsforløb, hvis man bor de rigtige steder,« siger Christian Hilligsøe Heinig, som dog påpeger, at man enten skal sælge eller belåne boligen for at få værdistigningerne omsat til forbrug.

Læs også