Privatøkonomi

Lars Tvede: Dele af aktiemarkedet kan være fordoblet om fem år

Iværksætteren og investoren Lars Tvede spår aktiemarkedet en gylden fremtid. Han tror især, at bestemte dele af markedet vil fortsætte deres opadgående ridt.

Artiklens øverste billede
Lars Tvede forudser opadgående aktiekurser helt frem til 2026. Foto: Nikolaj Svennevig

Lars Tvede tjente store summer penge i begyndelsen af coronakrisen, da han forudså, at aktiemarkedet ville styrtdykke. Tidligere end de fleste så han, at covid-19 ikke blot var et problem i Kina, men at det også ville påvirke det internationale marked i høj grad. Og han fik ret.

Siden da er aktierne steget. En hel del endda. Det amerikanske aktieindeks S&P 500, der dækker 500 store amerikanske virksomheder, nåede for nyligt rekordniveau flere dage i træk.

Men kan festen fortsætte? Flere eksperter vurderer, at der kan være kursfald på vej.

En af dem er Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg i Danske Bank. Han har udtalt, at han ikke anser et kursdyk på 5 pct. som usandsynligt. Det skrev Euroinvestor i juli.

Derudover har Bank of America ifølge Finanswatch vurderet, at S&P 500 vil falde 14 pct. fra starten af august til nytår.

Men ifølge Lars Tvede ser vi ikke ind i et dyk lige foreløbig. Måske snarere tværtimod.

»Jeg tror, der er en pæn sandsynlighed for, at dele af aktiemarkedet bliver fordoblet inden 2026,« siger Lars Tvede.

Selvom der lige nu er lidt stilstand på markederne, og han med egne ord »holder pistolen i hylsteret«, ser han gunstige tider for visse dele af markedet. Han fremhæver blandt andet industrimetaller, som bliver nødvendige i omstillingen til et mere elektrificeret samfund. Og særligt ét metal har fanget Lars Tvedes opmærksomhed.

»Kobber ligger også lidt og træder vande, men kan på sigt, selvom det allerede er steget meget, stige meget mere efter min mening,« siger han.

Ifølge Lars Tvede skyldes kobberkursens stilstand en afmatning i den kinesiske efterspørgsel. Men han er overbevist om, at den er midlertidig.

Lars Tvede sammenligner markedet i dag med markedet i 2001 efter it-boblen. Dengang førte et investeringsboom i de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien & Kina) til, at værdiaktierne og investeringerne i den fysiske økonomi steg.

Han ser den samme udvikling i fremtiden, selvom den kinesiske økonomis vækst er afmattet på nuværende tidspunkt og derfor trækker lidt i modsat retning.

»Et eller andet sted mellem seks og 12 måneder, så vender Kinas økonomi, og så vil alting trække efter råvarer. Både energiomstillingen og Kina. Der ligger en stor og ret overset mulighed i det her sving fra fokus på den digitale økonomi til den fysiske økonomi,« siger Lars Tvede og fortsætter:

»Værdiaktier har ikke de sidste 50 år været så undervurderede, som de er nu. Lige med undtagelse af sidste efterår. Men de er stadig ekstremt undervurderede i forhold til vækstaktierne. Jeg mener dog, at det både er værdiaktierne, der er undervurderede, og vækstaktierne, der er overvurderede.«

Selv har Lars Tvede bl.a. kastet sin kærlighed på nogle af de græske bankaktier, som han forventer kan blive attraktive for flere investorer indenfor de næste to år.

Tidligere i år lancerede Lars Tvede sin egen hedgefond, Atlas Global Macro, og igennem den forvalter han sammen med et lille team op mod 1,8 mia. kr. for 1.100 kunder. Og på trods af de seneste års rutsjebaneture tror han på sin strategi.

»Med en velovervejet portefølje af værdiaktier, så har jeg den følelse, at hvis jeg slukkede computeren og ikke kiggede på den i fem år, så ville jeg føle mig ekstremt overbevist om, at det var en smaddergod forretning,« siger han.

Udover at være investor grundlagde Lars Tvede i 2019 virksomheden Supertrends, der er en portal, der samler store datamængder og forudsigelser om fremtidens trends indenfor innovation. Han har desuden skrevet flere bøger om børsmarkedet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.