Privatøkonomi

Boligrenterne stiger igen: Derfor kan det være en fordel

Højere boligrenter kan være en fordel for kursbevidste boligkøbere. Men de kan få sværere ved at blive kreditgodkendt.

Skal man gå efter det laveste kurstab eller den laveste ydelse? Dette spørgsmål skal boligkøbere stille i dag. Arkivfoto: Jens Dresling

Danske boligejere er efterhånden blevet så kursforkælede, at selv små rentestigninger er en gave.

1,5 pct.-lånet med afdrag er netop gået under kurs 100. Dermed kan der gives lånetilbud i det. Det er første gang i to måneder.

»For boligkøbere er det sådan set en god ting, at renterne er steget en lille bitte smule på det seneste. Mange kan godt lide at minimere kurstabet, og det er nu en mulighed,« siger Totalkredits chefanalytiker, Sune Malthe-Thagaard.

Vælger man et 1,5 pct.-lån, slipper man for et kurstab på omtrent 40.000 kr., fordi kursen er lige under 100, mens kursen på 1 pct.-lånet er ca. 96.

Til gengæld betaler man ca. 5.000 kr. mere om året i renter, for hver mio. kr., der lånes. Det svarer til ca. 3.800 kr. efter skat. Der går altså ca. 10 år, før det ekstra kurstab er indhentet af den lavere ydelse.

Lang de fleste boligejere har dog ikke lånet så længe.

En ulempe ved rentestigningerne er, at kreditvurderingen bliver strammere. Ydelsen bliver højere, og det påvirker det månedlige rådighedsbeløb hos en familie.

Det kan betyde, at adgangen til drømmehuset bliver sværere, og man er nødt til at gå på kompromis både med størrelse og pris.

2 pct.-lånet med 30 års afdragsfrihed er også tæt på at komme i spil igen. Kursdannelsen på det er dog påvirket af, at obligationen bag stort set ikke handles, så længe lånet er lukket.

I realkreditinstitutterne forventer man, at renterne vil stige yderligere i den kommende tid. Det skyldes, at det globale opsving er ved at bide sig fast, forklarer Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker hos Nordea Kredit.

»Inflationen er allerede steget, og vi forventer, at det vil få centralbankerne til gradvist at afvikle de store opkøbsprogrammer. Det er disse programmer, der i øjeblikket holder de lange renter på et unaturligt lavt niveau,« mener Lise Nytoft Bergmann.

2021 har indtil videre budt på store udsving i de lange danske renter. I starten af året steg renterne kraftigt, men i perioden maj til juli faldt de igen. Den seneste måned er renterne så igen begyndt at kravle opad, og tirsdag rykkede kurserne mærkbart.

Læs også