Tyske aktier hænger i bremsen: Kan en ny regering sætte fart på kurserne?
Der er flere emner i valgkampen med betydning for de lidt halvkedelige tyske aktier, som i årevis er haltet efter det danske og amerikanske marked.
Det tyske aktiemarked har ry som lidt støvet og kedeligt, selv om Tyskland i årtier har været Europas ubestridte vækstmotor.
Indekset er fyldt med tunge industrivirksomheder, kemiselskaber og bilproducenter, mens der kun er få innovative techselskaber og biotekvirksomheder.
Det har fået investorerne til at kigge mod andre markeder i jagten på afkast.


