Forsinket boligskat ændres igen: Slut med automatisk indefrysning af skat
Partierne bag den nye boligskattereform har vedtaget fire ændringer.
Boligejere skal i fremtiden bede om lov til at indefryse stigningerne i boligskatterne.
Det er konsekvensen af et nyt sporskifte fra Vurderingsstyrelsen, der har ansvaret for udviklingen af det nye, stærkt forsinkede boligskattesystem.
Styrelsen orienterede fredag formiddag telefonisk en række eksperter om fire ændringer i den måde, den kommende boligskattereform kommer til fungere på. Det sker efter et møde i den kreds af partier, der i 2017 vedtog detaljerne for det nye boligskattesystem.
De største ændringer gælder indefrysning af stigningerne i boligskatten. Reelt er der kun tale om indefrysning af grundskylden, da ejendomsværdiskatten ikke stiger som følge af skattestoppet.
I dag er det sådan, at hvis man vil betale i stedet for at indefryse, skal man meddele det til skattemyndighederne. Det betyder, at hvis en boligejer har råd og ikke vil indefryse, skal vedkommende bede om lov til at betale i stedet for at indefryse. Indefrysningerne bliver modregnet i overskuddet fra et salg.
Nu vendes det hele på hovedet.
Fremadrettet skal man selv henvende sig til Skattestyrelsen, hvis man vil indefryse. Ellers bliver pengene trukket. Det vil altså sige, at hvis en boligejer er økonomisk presset og har behov for at indefryse, skal han eller hun huske at reagere i tide. Ellers bliver pengene kradset ind.
Tidligere ville stigningerne fremgå af årsopgørelsen. Men i fremtiden skal man tage stilling til det tidligere, for man skal allerede på sin forskudsopgørelse gøre opmærksom på, om man vil indefryse eller ej. Gør man ikke noget, bliver pengene trukket.
Der var lagt op til, at det indefrosne beløb skulle tinglyses. Nu indgår det i pantrækkefølgen som et almindeligt krav. Det vil dog ikke få konsekvenser for boligejerne.
Pensionister har i mange år kunnet indefryse deres grundskyld. Den ordning fortsætter uafhængigt af den nye skattereform.
I dag har kommunerne ansvaret for indefrysningen. I det oprindelige lovforslag blev ansvaret flyttet fra kommunerne til Skattestyrelsen. Men indefrysning af de såkaldte ejendomsbidrag (renovation o. lign.) skulle stadig varetages af kommunerne.
Det er nu ændret, så Skattestyrelsen får ansvaret for hele indefrysningen. Bekymringen var, at kommunerne ikke ville tage sig af den opgave, da omkostningerne ved at administrere en sådan ordning ville være alt for stor i forhold til beløbenes størrelse.
Skattereformen træder i kraft i 2024, men kun 50.000 vurderinger sendes ud i år. De sidste sendes ud i sommeren 2023 og er foreløbige.
Den sene udsendelse kan få konsekvenser for forældrekøb. I øjeblikket kan børnene købe lejligheden af deres forældre for plus/minus 15 pct. af den offentlige vurdering, der er langt lavere end markedsprisen.
Men når de nye vurderinger kommer, vil de nye regler formentlig gælde. Det betyder, at salget fra forældre til børnene skal ske til markedsprisen minus 20 pct.
Hvis ikke vurderingerne til ejerlejligheder sendes ud på én gang, er der altså en risiko for, at nogle vil kunne sælge til børnene til de gamle og meget fordelagtige vilkår, mens andre omfattes af de nye regler, der gør købet markant dyrere for børnene.
