Privatøkonomi

Vi bliver markant flere 100-årige: Sådan undgår du økonomisk øretæve

Det har aldrig været vigtigere at tænke langsigtet, når man sparer op til pensionist-tilværelsen.

Artiklens øverste billede
Det såkaldte grå guld glimter længere og længere, og det kan man tage højde for, når man planlægger sin alderdom. Foto: AP/Frank Hörmann

Hver tredje mand og hver anden kvinde på 67 år har udsigt til at blive over 90 år. Samtidig er der kommet 10 gange så mange 100-årige på 50 år, viser nye tal.

Tallene er fra Danmarks Statistik, der konstaterer, at en kvart million danskere er mellem 80 og 99 år. 1.200 danskere er over 100 år.

Den markant højere levealder sætter naturligvis krav til at opsparingen. Ældre vil ikke længere nøjes med folkepension, men fortsætter med at stille krav til tilværelsen og muligheden for forbrug.

Men den højere alder giver også mulighed for en vis økonomisk gevinst. Den kan opstå med en livrente, der løber livsvarigt. En livrente sikrer, at man får stort det samme udbetalt hele livet.

Livrenten er dybest set et væddemål med pensionsselskabet. Jo længere, man lever, desto bedre, mens udbyttet af en livrente i sagens natur bliver ringere, hvis man dør tidligt.

En ratepension skal være helt udbetalt efter 30 år. Og den indeholder ikke samme element af garanti.

»4 af 10 sparer ikke tilstrækkeligt op til at opretholde levestandarden i pensionistlivet, og det er ærgerligt at løbe tør for penge midt i sit pensionsliv,« sigter Britt Ambjørn Christiansen, der er seniorøkonom i Danica.

Alle pensionsselskaber anbefaler, at pensionsudbetalingerne skal svare til 80 pct. af ens normale løn op for at sikre levestandarden. At det ikke kræver 100 pct., skyldes, at der falder en del omkostninger væk, når man forlader arbejdslivet - ikke mindst arbejdsmarkedsbidraget.

Anbefalingerne er også, at opsparingen skal bestå af en kombination af boligformue, pensionsopsparing og frie midler. Dermed garderer man sig mod pludselige udsving i samfundsøkonomien og på finansmarkederne.

Det er vigtigt regelmæssigt at tjekke, om opsparingen svarer til forventningerne. Der vil formentlig også være mange eksempler på, at man finder ud af, at man sparer for meget op.

I Danica mener man, at livrenten er optimal, hvis man vil have sikkerhed. Og man behøver egentlig ikke spare så meget op. Starter man som 30-årig med at indbetale 10.000 kr. om året på en livrente, vil det sikre en livsvarig udbetaling på 27.800 kr.

Starter man først som 40-årig, bliver udbetalingen 18.500 kr.

Især kvinder skal være opmærksomme. De bliver ældre end mændene, og kan trække sorteper, fordi de i store dele af livet ikke har kunnet indbetale lige så meget som mændene pga. barsel og i mange tilfælde perioder med nedsat tid.

»Jo før man får sikret sig, at man sparer tilstrækkeligt op, jo bedre. Det giver tryghed at vide, at der er styr på økonomien, hvis man nu skulle være en af dem, der bliver meget gammel,« siger Britt Ambjørn Christiansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.