Privatøkonomi

ATP forhøjer danskernes pensioner med det største beløb nogensinde

Pensionsgiganten ATP har fået kritik for, at pensionen, som selskabet forvalter på vegne af 5,2 mio. danskere, ikke følger med inflationen. Nu opskrives danskernes pensioner med over 30 mia. kr., og dermed er ATP-opsparingen det samme værd nu som for 10 år siden.

Adm. direktør i ATP Bo Foged sender nu godt 30 mia. kr. til danske ATP-opsparere efter en række år med gode investeringsafkast. Dermed er ATP-opsparingen det samme værd nu som for 10 år siden. Arkivfoto.

Efter tre gode investeringsår på stribe forhøjer ATP pensionen for alle medlemmer med i alt 30,4 mia. kr. Det sker ved, at de enkelte medlemmers garanterede livslange pension forhøjes med 4 pct.

»Det er en historisk høj opskrivning af pensionen, som vi er meget glade for at kunne foretage. Vi tager pengene fra vores reserver og propper dem billedligt talt i hånden på hver eneste medlem, så de nu er sikre på at få flere penge. Vi er især glade for at kunne give alle medlemmer mere i pension, så også de unges ATP vokser,« siger Bo Foged, adm. direktør i ATP.

For en 66-årig folkepensionist med fuld ATP-pension på 25.200 kr. om året vokser pensionen dermed med ca. 1.000 kr. årligt. Og da udbetalingen er garanteret, svarer det til ca. 20.000 kr. i resten af den forventede levetid.

Det er ATP

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) blev grundlagt i 1964 for at sikre danske pensionister et supplement til folkepensionen.

I dag er ATP et af Europas største pensionsselskaber med 5,3 mio. medlemmer og en pensionsformue på 925 mia. kr.

Godt 40 pct. af de nuværende folkepensionister har kun ATP og folkepensionen at leve for. Det vil dog ændre sig i årene fremover, da langt størstedelen af lønmodtagerne også vil have en arbejdsmarkedspension at trække på.

Hvis man har indbetalt til ATP siden man var 18 år – og går på pension som 66-årig – får man udbetalt op til 25.200 kr. om året.

ATP-bidraget bliver indbetalt af arbejdsgiveren, kommunen eller a-kassen.

I 2021 er det månedlige bidrag for en fuldtidsansat medarbejder 284 kr., hvor lønmodtageren betaler 94,65 kr. og arbejdspladsen betaler 189,35 kr.

Det kan synes som lidt for opspareren med flere millioner kroner opsparet i arbejdsmarkedspension. Men 40 pct. af de nuværende pensionister – ca. 400.000 – har i dag ikke andet at leve af end folkepensionen og ATP.

Flere eksperter har ellers kritiseret ATP’s nuværende forretningsmodel, fordi danskernes pension løbende udhules. Det skyldes bl.a., at det obligatoriske ATP-bidrag er et fast kronebeløb, som ikke stiger i takt med løn- og prisudviklingen. Samtidig skal der bruges store reserver på at sikre enorme pensionsgarantier.

Tre år med meget høje investeringsafkast betyder dog, at reserverne nu er så tilstrækkeligt store, at ATP kan bruge et stort milliardbeløb på at forhøje pensionerne.

»Nu må vi se, hvad der sker med inflationen resten af året. Men ser vi på det i dag, lukker forhøjelsen på 4 pct. stort set inflationsgabet tilbage til 2017, hvor vi sidst forhøjede pensionerne. Dermed er der ikke noget væsentligt inflationsgab for de seneste 10 år,« pointerer Bo Foged.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og medlem af ATP’s bestyrelse Lizette Risgaard glæder sig på lønmodtagerne vegne.

»Jeg er meget glad for, at lønmodtagerne i år kan få bonus for deres opsparing i ATP. Vi er i ATP’s bestyrelse meget tilfredse med, at ATP har investeret så godt, at reserverne nu er så solide, at der er mulighed for en pæn bonus til lønmodtagerne,« siger Lizette Risgaard.

Professor Jesper Rangvid fra CBS har været blandt de skarpeste kritikere af udhulingen af ATP-pensionen. Han understreger, at der er grund til at glæde sig over 30 mia. kr., men han advarer om konsekvenserne for ATP af, at inflationen nu er stigende.

»Det er selvfølgelig dejligt, men det ændrer ikke ved den grundlæggende problemstilling. Når bidraget ikke justeres løbende, er ATP nødt til at tage større risici for at lukke inflationsgabet. Det er gået godt siden finanskrisen, men nu buldrer inflationen derudad, og det kan få centralbankerne til at træde på bremsen med konsekvenser for finansmarkederne,« siger Jesper Rangvid.

Læs også