Aktiestemningen er vendt: »Folk klør sig selv i nakken og spørger - hvor slemt kan det blive?«
Mørke skyer er blevet afløst af solskin over aktiemarkedet, efter det i starten af december fik en gedigen rusketur med fundet af omikron. Spørgsmålet er dog, om stemningen forbliver positiv.
Stemningen i de globale aktiemarkeder er vendt 180 grader, og de værste handelsdage siden marts 2020 er nu blevet erstattet af nogle af de bedste.
Nyheden om fundet af omikron og at Federal Reserve måske vil stramme sin pengepolitik hurtigere end ventet, fik ellers en strøm af investorer til at valfarte mod børsudgangen.
Men set i bakspejlet var det kortsigtet…

