Mange lavtlønnede har ringe gevinst ved at udskyde pensionen

For mange lavtlønnede er der kun en ringe gevinst ved at blive længe på arbejdsmarkedet. Det skyldes den voldsomme modregning, hvor ekstra indkomst fører til lavere tillæg til folkepensionen, en mindre ældrecheck og mindre i varmehjælp.

»For de lavtlønnede gør det ikke nogen forskel for økonomien som pensionister, om de vælger at gå, når de er i starten af 60’erne eller vælger at blive. Det er en gruppe, der mangler klare økonomiske incitamenter til at blive og tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, hvis de kan,« siger Vellivs adm. direktør Steen Michael Erichsen.

Velliv har for Finans beregnet indtægten som pensionist for en enlig 55-årig med en månedsløn på knap 21.000 kr. før skat og en rateopsparing på 750.000 kr. Hans gevinst ved at blive to år længere på arbejdsmarkedet, til han er 70 år er efter skat på ca. 542 kr. om måneden. Det på trods af, at der er betalt pensionsbidrag i de to ekstra arbejdsår, trods en højere folkepension og på trods af, at pensionen nu udbetales over 16 år frem for 18 år.

Gevinsten ved at gå fra arbejde til folkepension er i eksemplet stor. Hvis pensionisten i regneeksemplet går, straks han bliver folkepensionist som 68-årig, vil hans indkomst efter skat stige fra 161.000 kr. om året til ca. 189.000 kr. om året.

Underdirektør Karina Ransby, Forsikring & Pension, har ikke forholdt sig til Vellivs eksempel, men, siger hun, pensionssystemet er blevet svært gennemskueligt efter lappeløsning på lappeløsning.

»Pensionssystemet er blevet så komplekst, at det kan være svært at vurdere, om det kan betale sig at arbejde efter folkepensionsalderen, selv om man er frisk nok. Det skyldes bl.a. modregningsreglerne, som straffer den, der gør en ekstra indsats,« siger Karina Ransby.

Regeringen har i et udspil i september 2021 lagt op til en højere seniorpræmie for den, der arbejder efter folkepensionsalderen og til at fjerne modregning for partnerens arbejdsindkomst.