80 pct. af vores rekordformue kan ikke hæves
Ældre danskere sidder på en stor del af formuen.
Vi har aldrig haft større formuer. Ved udgangen af 2020 havde en gennemsnitsfamilie en nettoformue på 2,3 mio. kr. Siden er tallet steget markant efter et 2021 med rekordstore bolig- og aktiegevinster.
Men knap 80 pct. af formuen er bundet og kan ikke bruges her og nu. Pensionerne udgør nu hele 46 pct. af danskernes formue, og boligerne 33 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Kun 20 pct. af formuen består af bankindlån og værdipapirer og kan dermed umiddelbart hæves og bruges.
Ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, er fundamentet til nye formuerekorder langt. Der er ikke tal for 2021 endnu, men med store bolig- og aktiegevinster vil der blive tale om en stor fremgang.
Det skyldes bl.a., at boligpriserne er steget, mens der stort set ikke har været nogen kreditvækst. Bankindlånet har også rundet de 1.000 mia. kr. godt hjulpet af udbetalingen af de indefrosne feriepenge.
Pensionsformuen ligger formentlig omkring 4.000 mia. kr. Til sammenligning er den samlede realkreditgæld lidt under 1.800 mia. kr.
At pensionsformuen fylder så meget, er ingen overraskelse. Den vokser alene på grund af renters rente-effekten. Stort set alle lønmodtagere har i dag en arbejdsmarkedspension, og danskere på overførselsindkomst er nu også omfattet af en pensionsordning.
Ikke overraskende er det de 60-69-årige familier, der har den største nettoformue med 2,7 mio. kr. Mere overraskende er det, at ældre på 80 og derover også er godt med med en formue på 1,8 mio. kr. Det er næsten en halv mio. kr. mere end familier mellem 40 og 49 år.
Når man opgør nettoformuen, tager man udgangspunkt i bolig- og pensionsformuen samt opsparing i frie midler. Der kan være tale om både kontanter og aktier. Derfra trækker man alle gældsposter.