Privatøkonomi

De første 3700 har fået udbetalt Arne-pension

De første borgere i Danmark har siden 1. januar modtaget tidlig pension - den såkaldte Arne-pension.

Artiklens øverste billede
Flest håndværkere og slagteriarbejdere har indtil videre fået tildelt den såkaldte Arne-pension. Arkivfoto.

Ved årsskiftet er der for første gang udbetalt tidlig pension - den såkaldte Arne-pension - til 3700 personer i Danmark. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Retten til tidlig pension for borgere, der har været et bestemt antal år på arbejdsmarkedet var et centralt løfte fra Socialdemokratiet forud for valgkampen i 2019.

Siden er det lykkes regeringen at få den vedtaget i Folketinget, og indtil videre har omkring 34.000 søgt om at få en tidligere pension, så de kan trække sig fra arbejdet.

Af dem har knap 11.000 personer fået ret til at gå på tidlige pension i løbet af 2022. Det er dog ikke alle, der får udbetalt ydelsen med det samme. Det er der fra 1. januar 3700 personer, der får.

- Af tallene kan man se, at der er relativt flest håndværkere og slagteriarbejdere, der har fået ret til at gå på tidlig pension i 2022, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Man har mulighed for at søge om tidlig pension fra man er 61 år, hvis man opfylder en række betingelser.

Alt efter hvor længe man har været på arbejdsmarkedet, siden man var 16 år, kan man søge om et til tre års tidlig pension.

Da Socialdemokratiet i sin tid lancerede forslaget om retten til tidlige pension, blev der brugt et billede af bryggeriarbejderen Arne Juhl i partiets kampagnemateriale sammen med teksten ”Nu er det Arnes tur”.

Derfor kaldes den tidlige pension ofte for Arne-pensionen.

- Det gør mig rigtig glad og rigtig stolt, at det er lykkedes at etablere den her ret til tidligere pension til danskere, der har knoklet løs på det danske arbejdsmarked, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Han hæfter sig ved, at ikke alle, der har søgt om pensionen, har valgt at få den udbetalt fra 1. januar.

- De har nu en ro i maven. Så hvis det er, at knæet driller mere, eller hovedet bliver for tungt om morgenen, så har de den vished, at de kan gøre brug af deres ret inden for en overskuelig fremtid.

Han mener, at oprettelsen af rettigheden til en tidlig pension var nødvendig, hvis afskaffelsen af efterlønnen skulle være retfærdig.

Også selv om det har og kommer til at trække nogle mennesker fra et arbejde over på en ydelse. Ifølge ham vil regeringen gerne arbejde for, at der findes måder at øge udbuddet af arbejdskraft.

- Derudover er det klart, vi (regeringen, red.) står ved, at vi i den nuværende situation, må gøre, hvad vi kan, for at flere, som gerne vil arbejde og kan arbejde, har mulighed for at arbejde mere, siger han.

- Det er også det, som vi forhandler med stort set alle parti i Folketinget om.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.