Tænketank: Det komplekse skattesystem kan fjernes med et snuptag

Hvad gør man, når man som den danske stat har et såkaldt ”økonomisk råderum” på over 40 mia. kr.?

Man bør give det tilbage til dem, der har skabt det.

Det mener i hvert fald den liberale tænketank Cepos. At ønsket kommer netop derfra er ikke overraskende, da tænketanken i hele sin levetid har ønsket lavere skatter.

Men timingen er rigtig nu: Økonomien er så stærk, at der netop er et økonomisk råderum, og frem for alt er skattesystemet efterhånden så komplekst og indviklet for den enkelte, at det skriger efter en forenkling, mener Cepos.

Udgangspunktet er da også et meget enkelt skattesystem med en bundskat på 12 og en kommuneskat på 25 pct. Det giver en samlet trækprocent på 37. Størst gevinst får direktørfamilien med i gennemsnit 180.000 kr. Et arbejderpar får 30.000 kr. i lettelse og en funktionærfamilie knap 60.000 kr. om året.

Cepos kalder noget ubeskedent sin plan for ”Århundredets Skattereform”. Det er dog en for feinschmeckere kærlig hentydning til daværende Poul Schlüters ”Århundredets Plan”.

»Vi har OECD’s højeste skattetryk og et alt for kompliceret skattesystem. Derfor har vi udarbejdet en ambitiøs skattereform, der giver et ekstremt enkelt skattesystem,« siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

I forenklingen indgår også fradrag, der helt fjernes.

Hovedpunkterne i forslaget er:

• Der bliver kun én samlet skat på lønindkomst. Samlet bliver den 37 pct.
• Arbejdsmarkedsbidrag, jobfradrag, beskæftigelsesfradrag afskaffes.
• Desuden fjernes en lang række afgifter - bl.a. registreringsafgiften og tinglysningsafgiften.
• Alle aktie- og rentegevinster beskattes med 25 pct.

• Fjernelse af modregning i børnecheck samt modregning i folkepension og førtidspension for arbejdsindkomst.

»Når man har med aktier og obligationer at gøre, skal man bare kende ét tal, nemlig 25 pct.,« siger Mads Lundby Hansen.

Reformen finansieres af det økonomiske råderum frem til 2030, men der vil også ske besparelser.

Lavere SU, dimittend-dagpenge og dagpenge samt afskaffelse af både Arne-pension og efterløn. Desuden inflationsreguleres indkomstoverførsler frem til 2030, ligesom folkepensionsalderen forhøjes med et år. Og så skal der spares på jobcentre og erhvervsstøtte.

»Skattereformen medfører ikke en minimalstat. Vi går fra at have det højeste skattetryk til det 7. højeste ud af 37 OECD-lande. Vi vil fortsat have højere skattetryk end f.eks. Norge og Holland,« siger Mads Lundby Hansen.

Samlet set vil reformen give lettelser for ca. 140 mia. kr. Det finansieres udover adfærd og tilbageløb primært gennem råderummet, som er på 42 mia. kr. frem til 2030. Reformerne af indkomstoverførsler giver 44 mia. kr.

At råderummet og besparelserne kanaliseres ud i borgernes lommer, vil løfte beskæftigelsen med ikke mindre end 130.000 personer og øge BNP med godt 150 mia. kr., mener Cepos. Det er 6,5 pct. mere end nu.

Reformen er dermed fuldt finansieret, understreger Mads Lundby Hansen. Udgangspunktet for beregningerne er Finansministeriets regneprincipper.