Privatøkonomi

Hundedyrt at tanke: Benzin- og dieselprisen sætter rekord

2022 er startet skidt for bilejere og især landets knap 1,2 mio. pendlere. Flere prishop de seneste 40 dage betyder, at listeprisen på benzin og diesel aldrig har været højere.

Artiklens øverste billede
Det har aldrig været dyrere for bilister bag rattet i en benzin- eller dieselbil at fylde tanken.

Danskerne kæmper med rødglødende el- og varmeregninger, og samtidig er det nu hundedyrt at tanke bilen.

Tirsdag steg listeprisen på benzin til 14,69 kr., mens listeprisen på diesel nu lyder på 13,29 kr., hvilket er historisk rekord målt på løbende priser.

For benzin er 14,69 kr. pr. liter en tangering af den hidtidige prisrekord sat den 11. november sidste år.

Den skyhøje listepris kommer efter flere prisstigninger de seneste uger.

Den 4. januar lå listeprisen således i 13,99 kr., og dermed er prisen steget 5 pct. alene den seneste måned. Størstedelen af stigningen skyldes en stigende oliepris, men statslige afgifter har også en finger med i spillet.

Da benzinprisen rundede 14,69 kr. for en liter i november sidste år, skete det med afsæt i, at den rå benzinpris lå på i 7,09 kr. pr. liter. I dag er den tilsvarende pris 7,07 kr.

At bilisterne alligevel risikerer at møde en pris ved standeren på 14,69 kr., hænger sammen med, at de statslige energiafgifter på benzin steg ved årsskiftet. Hertil kommer CO2-afgift og moms, som alt sammen munder ud i den nye rekordpris på 14,69 kr.

For Danmarks knap 1,2 mio. pendlere betyder de galopperende brændstofpriser, at det i dag kan koste op mod 735 kr. at tanke 50 liter benzin. På samme tid sidste år lød regningen på 595 kr. – en stigning på 24 pct.

Samme stigning har ramt landets mere end 800.000 ejere af en dieselbil det seneste år, og dermed er dieselprisen hastigt på vej til at runde en historisk milepæl.

Selv om dieselprisen aldrig har været højere end nu målt i løbende priser, lå listeprisen i maj 2008 på 13,74 kr., når der tages højde for inflationen.

Prisrekorden på benzin blev derimod sat i september 1982, hvor listeprisen på en liter benzin lå på skyhøje 6,40 kr. Det lyder ikke af alverden, men korrigeret for inflation svarer det til en nutidig literpris på 15,73 kr.

For landets 1,2 mio. pendlere er de stigende benzin- og dieselpriser af flere grunde skidt nyt. Ud over stigende brændstofudgifter bliver pendlere også ramt på kørselsfradraget.

Da Skatterådet i november fastsatte 2022-skattefradraget pr. kørt kilometer for pendlere, skete det med afsæt i en gennemsnitlig benzinpris i 2022 på 12,78 kr. – 1,91 kr. lavere end den nuværende listepris på benzin. Dermed halter fradraget i dag 15 pct. efter  de aktuelle listepriser.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.