Privatøkonomi

Nykredit nedjusterer prisprognose: »Sommerhuskøbere begynder at sige nej tak«

Afmatningen på boligmarkedet er for alvor begyndt, viser flere nøgletal.

Artiklens øverste billede
Farvel sommerhus, goddag solferie. Det danske sommerhusmarked risikerer en nedtur de kommende år. Arkivfoto: Ernst van Norde

To gange 12 og 17,6 pct. Så meget er priserne steget på parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse på et år. Det er slut, vurderer realkreditgiganten, Nykredit, i en ny prognose.

Sommerhusene vil oven i købet falde i pris, men netop den type huse er en helt speciel og nærmest uvirkelig historie.

Fra maj 2020 til maj 2021 steg sommerhuspriserne med svimlende 26 pct. Ved udgangen af 2021 kunne man notere en årlig fremgang på 17,6 pct.

Kombinationen af rekordlave renter og corona-epidemi fik danskerne til at strømme væk fra byen og sikre sig en ferieegnet bolig i bekvem afstand fra den private bolig.

Nu er det hele vendt på hovedet. Renten hedder ikke 0,5, men 2,5 pct. Og efter at verden er åbnet igen, er danskerne i fuld gang med at pakke rejsekufferten.

»Det akutte behov er aftaget, og priserne er kommet op et sted, hvor flere købere siger nej tak,« konkluderer Nykredits chefanalytiker Mira Lie Nielsen i analysen.

Det er tydeligt at sælgerne må give større rabat. På blot syv måneder er rabatten på et sommerhus steget fra 126 til 874 kr. per kvm.

Samme billede ses for parcelhuse og ejerlejligheder – dog ikke så udtalt. Man kan i dag forvente at få en rabat på 734 kr. per kvm for en ejerlejlighed og knap 500 kr. på et parcelhus.

Afmatningen er i gang, og den vil fortsætte ind i 2022, vurderer Nykredit. Handelsaktiviteten er allerede faldet med 30 pct. siden toppen af marts, men den er stadig høj, fastslår Mira Lie Nielsen.

Den helt store joker er boligskattereformen, der træder i kraft i 2024. Den vil påvirke boligmarkedet allerede i år. Det vil udløse prisfald på ejerlejligheder næste år, og den udvikling vil fortsætte i 2024, vurderer Nykredit.

Primært ejerlejligheder og parcelhuse i de dyreste områder vil blive ramt af skattereformen. Den vil slet ikke påvirke parcelhusmarkedet i resten af landet. Mange vil formentlig få en skattelettelse. Fremgangen på parcelhusmarkedet vil derfor fortsætte, og Nykredit forventer, at huspriserne vil stige med ikke mindre end 3,1 pct. næste år.

»Disse forventninger er værd at have i baghovedet, hvis man skal på boligjagt i 2022,« konstaterer Mira Lie Nielsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.