Sådan beskytter du din privatøkonomi mod prischok

Danskerne er vandret direkte fra corona-hjemsendelse med lavt forbrug og høje aktiekurser ud i en verden, hvor vilde prishop på energi og fødevarer og galopperende inflation slår store huller i både husholdningsbudgettet og formuen.

»Det er meget vildt, og det kommer til at gøre ondt på mange danskere. Vi har en høj opsparingskvote, så det tvinger ikke den gennemsnitlige dansker til at gå fra hus og hjem, men mange familier kan blive tvunget til at aflyse sommerferien eller udskyde anskaffelser, hvis priserne bliver i det her niveau,« siger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Bank.

Ifølge Danske Bank kan alene de stejlende el-priser og dyrere benzin koste en almindelig familie med to børn og et hus op til 650 kr. mere om måneden resten af året, hvis priserne forbliver på det nuværende niveau.

Varmen

Den rå markedspris på naturgas er mere end 10 gange højere end for et år siden. Olieprisen er også steget eksplosivt. Det rammer de over 400.000 danske familier med olie- eller naturgasfyr.

»Har du naturgas- eller oliefyr, skal du se på mulighederne for at skifte til varmepumpe eller fjernvarme. For alt tyder på, at det bliver endda rigtig dyrt – også til næste vinter. Som det ser ud lige nu, risikerer du i yderste konsekvens, at du ikke kan få det gas, du ønsker, hvis der lukkes helt ned for importen fra Rusland,« advarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Danske Banks modelfamilie vil alene pga. naturgasfyr komme af med godt 1.800 kr. ekstra om måneden i forhold til priserne i februar.

Fra den 16. marts kan der igen søges om dækning af ca. 20 pct. af udgifterne ved skift til varmepumpe i Energistyrelsens Bygningspulje. Vil man i stedet have en varmepumpe på abonnement, kan boligejere med olie- eller naturgasfyr uden mulighed for fjernvarme få tilskud fra Skrotningsordningen.

Energistyrelsen vurderer, at varmeregningen ofte kan blive mere end halveret ved skift fra oliefyr til varmepumpe.

Prischok

Elprisen svinger kraftigt frem og tilbage lige nu. Energiselskabet Seas NVE venter en gennemsnitlig elpris på godt 4 kr. pr. kWh – kilowatt time – resten af året efter moms og afgifter.

»Som forbruger skal man tage det her alvorligt. Det kommer til at kunne mærkes på vores el-regning, så der er god grund til at spare på forbruget. Vi venter en ekstraregning på godt 4.000 kr. for en familie i hus, og det er ovenpå priser, der allerede er steget i forhold til 2021,« siger funktionschef Jack Kristensen, Seas NVE.

Han anbefaler kunder uden fast elpris at bruge mindst mulig el i de timer, hvor der er mest pres på, nemlig kl. 8-10 og 18-20. Seas anbefaler bl.a. kunderne at vaske på 20-30 grader, tage korte bade og huske at slukke lyset.

Louise Aggerstrøm Hansen pointerer, at der allerede nu bør gøres plads i familiens husholdningsbudget til højere el- og varmeregninger, samt dyrere benzin og fødevarer resten af året. Alene fødevarer er det seneste år steget 5,7 pct.

Boliglån

Renterne på boliglån steg allerede kraftigt før krigen i Ukraine og fortsætter opad. 3 pct. lån er på vej.

Indehaver af Realkreditkonsulenterne Martin Riedel siger, at i den aktuelle situation skal boligkøberen vælge fastforrentet lån, medmindre økonomien er meget god.

»Vi tror, det her er midlertidigt. Men lige nu stiger renterne meget hurtigt, og for en normal boligkøber kan det være ekstremt farligt at vælge variabel rente. Den galopperende inflation forværres af krigen, men forsvinder ikke, fordi konflikten afsluttes,« siger Martin Riedel.

Karsten Engmann Jensen, indehaver af Pengeministeriet, mener derimod kun, at et fastforrentet lån med afdrag er det rette, hvis økonomien er svag.

»De helt korte renter er ikke steget. Derfor er det i år blevet en endnu større fordel at have variabelt forrentet boliglån, medmindre man er førstegangskøber med en stram økonomi,« siger Karsten Engmann Jensen.

Arbejdsløshed

Det er endnu usikkert, hvor meget krigen, de økonomiske sanktioner og de højere priser på el og varme vil begrænse den økonomiske vækst. Ifølge direktør Anders Hestbech, Købstædernes Forsikring, har usikkerheden ikke ændret på interessen for at købe lønsikring. Topdanmark gør dog klar til flere henvendelser:

»Lige nu oplever vi ikke ekstraordinær høj interesse for lønsikringsproduktet, men vi forventer, at det er et spørgsmål om tid, før billedet vil ændre sig, i takt med at uroen på finans- og arbejdsmarkedet måske for alvor slår igennem som følge af situationen i Ukraine,« siger Topdanmarks privatdirektør, Carsten Elmose.

Louise Aggerstrøm Hansen ser p.t. ikke nogen grund til øget lønsikring.

»Vi har i Danmark en historisk lav arbejdsløshed, og selv om krigen skulle koste noget af væksten, er vi ikke på nogen måde i en truende situation. Tværtimod er der stadig stor mangel på arbejdskraft,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Pensionen

Både aktie- og obligationskurser er faldet i år, og pensionsopsparingen ser for de fleste ikke nær så godt ud som for få måneder siden.

Cheføkonom Jens Christian Nielsen, Velliv, mener dog, det er for tidligt at tale om risiko for lavere pensioner eller længere tid på arbejdsmarkedet.

»For de fleste markedsrenteselskaber med livscyklusprodukter har kunder med middel risiko og 15 år til pension tabt i omegnen af 5-7 pct. Der er lige nu ingen grund til at forestille sig andet, end at det kan rette sig senere på året,« siger Jens Christian Nielsen.