Privatøkonomi

Her er de store vindere og tabere af renteuroen

For at regnestykket skal gå helt op ved en lodret konvertering, skal renten falde igen.

Artiklens øverste billede
Boligejere med 0,5- og 1 pct.-lån kan overveje, om de vil udnytte rentestigningerne til at afvikle mere boliggæld. Arkivfoto: Thomas Borberg

At man kan høvle en del af sin boliggæld af, når renten stiger, er ikke nyt. Men at man kan høvle så meget af som nu, er ikke set i mange år.

Og det kan blive endnu mere attraktivt. Mandag meddelte Totalkredit, at realkreditinstituttet er klar med nye 3 pct.-obligationer. Det er seks år siden, at obligationer med en så høj kuponrente er i spil.

Boligejere med et 0,5 pct.-lån med afdrag kan nu skære deres gæld ned med ikke mindre end 140.000 kr. for hver mio. kr., de har lånt. Gevinsten kan blive endnu større, hvis man udskifter et afdragsfrit 0,5 pct.-lån. Her kan man skære hele 170.000 kr. af for hver mio. kr.

Også 1 pct.-lånere kan få en stor gevinst.

Prisen for en lodret konvertering er at optage et nyt 2,5 pct.-lån. Det er den pris, man må betale for at indfri sit nuværende lån til underkurs.

»Inden man kaster sig over en opkonvertering, skal man være opmærksom på, at man kommer til at sidde med en højere ydelse end i dag, selvom restgælden falder,« siger privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.

Regnestykket snyder lidt. For der er en meget lille forskel på ydelsen på de to lån. Men det er kun det første år. Derefter udbygges forskellen, fastslår Brian Friis Helmer.

»Det betyder, at man indenfor en vis tidshorisont skal omlægge lånet igen til en lavere rente. Sker det ikke, sidder man med en permanent højere ydelse og et lån, hvor man ender med at betale mere samlet tilbage, end det lån man kom fra,« siger Brian Friis Helmer.

Derudover skal man også huske, at manøvren kræver to omlægninger. Det betyder, at man betaler omkostninger til omlægning to gange.

For boligkøberne vil et 3 pct.-lån til gengæld gøre ondt. På et afdragsfrit lån på 1 mio. kr. er den månedlige ydelse efter skat næsten 1.300 kr. højere end for godt et år siden.

»Visse boligkøbere må slet og ret kigge sig om efter en billigere bolig eller gå på kompromis med beliggenhed eller størrelse. For andre boligkøbere, som har mere luft i privatøkonomien, har det mindre betydning, da de kan vælge at købe boligen og acceptere den dyrere finansiering,« siger Brian Friis Helmer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.