Privatøkonomi

Danskernes aktieformuer sendt ud i historisk fald: »Forfærdelig start på året«

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskernes aktieformuer faldt med et større milliardbeløb i januar.

Artiklens øverste billede
Finansmarkederne har været ramt af betydelig usikkerhed i 2022. Foto: Finn Frandsen

De danske investorers porteføljer har fået så store tæsk i årets første måned, at faldet skriver sig ind i historiebøgerne. Nye tal fra Nationalbanken viser, at værdien af de danske husholdningers aktieformuer faldt med ca. 51 mia. kr. i januar.

Det er det største fald i kroner og øre, der nogensinde er registreret i Nationalbankens statistik. Statistikken, der ser på værdien af VP-registrerede aktier, strækker sig tilbage til december 1999.

»De danske aktieformuer har haft en forfærdelig start på året. C25 faldt alene i januar med næsten 10 pct. Det står i stærk kontrast til 2021, hvor C25 endte i plus med over 17 pct., og hvor aktieformuerne voksede med 148 mia. kr.,« skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Til sammenligning steg de danske aktieformuer i 2019 – altså inden coronakrisen satte gang i aktiemarkederne – med 80 mia. kr. Den tidligere rekord for største fald blev sat i januar 2008, hvor de danske aktieformuer dykkede med ca. 34 mia. kr.

Med til historien om det største fald i kroner og øre hører dog, at der ikke er tale om det største procentuelle fald nogensinde.

De danske aktieformuer er nemlig vokset markant i de senere år, og derfor skal der ikke helt så store procentuelle fald til for at føre til meget store fald i kroner og øre. Danskernes aktieformuer faldt således med 7,8 pct. fra december til januar.

De største procentuelle fald fandt sted under finanskrisen. I oktober 2008 faldt danskernes aktieformuer med 18 pct, viser beregninger fra Arbejdernes Landsbank. Det er fortsat det største fald, der nogensinde er registreret i statistikkens historier, når man måler det i procent.

Den samlede værdi af danskernes aktieformuer lå ved udgangen af januar på ca. 601 mia. kr. mod 652 mia. kr. ved udgangen af december 2021.

»Efter et helt forrygende 2021, hvor pilen stort set kun pegede opad for aktiemarkederne, er vi i den grad kommet ned på jorden igen efter nytår. Ikke mindst udsigten til, at centralbankerne vil stramme pengepolitikken og hæve renterne for at få bugt med den høje og stigende inflation, fik markederne til at styrtdykke i januar, hvor særligt det rentefølsomme danske aktiemarked blev hårdt ramt. Denne udvikling afspejler sig også i, at danskernes aktieformuer – som i høj grad udgøres af danske aktier – tog et gevaldigt dyk i januar,« lyder det i en kommentar fra Philip Jagd, aktiechef i Sampension.

I Sampension peger man på, at tallene for februar formentlig også vil have pil nedad, og at der generelt vil være uro på markederne i den kommende tid.

»Der er mange ubekendte faktorer omkring Ukraine-konflikten, bl.a. når det gælder i hvilket omfang situationen eskalerer, hvor længe den tager, og hvilken betydning konflikten får for f.eks. oliepris, inflation og centralbankernes bebudede rentestigninger. Derfor har investorerne nu god grund til at besinde sig og ikke gå i panik, men i stedet se tiden an,« lyder det fra Philip Jagd.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.