Her er ekspertens fem gode råd til, hvordan du får mere i løn
Med foråret vender lønforhandlingen for mange tilbage. Og med stigende inflation er dine forhandlingskompetencer i år endnu vigtigere. Her er ekspertens gode råd til, hvordan du får mere i lønposen.
Kvitteringen i supermarkedet chokerer, varmeregningen stiger og et besøg på tankstationen får os til at overveje en elcykel. Det er blevet dyrere at leve, så hvad kan man gøre til lønforhandlingen for at få flere penge mellem hænderne?
Det har vi spurgt Kirsten Andersen, forfatter og ekspert i forhandlingsteknik, om.
»Mange undervurderer egne styrker og er bange for at gå ind i lønforhandlingen, fordi man bliver afvejet og måske fundet utilstrækkelig. Se samtalen som en naturlig ting og sig okay - jeg prøver lige at træde i karakter!«
Her er hendes bedste råd:
1. Udvælg et eller to kvalitetsargumenter
»Brug riflen, aldrig haglgeværet,« siger Kirsten Andersen og forklarer, at man skal udvælge et eller to argumenter for, hvorfor man skal have mere i løn.
Inden samtalen skal man overveje, hvad man gør, som er udover, hvad der står i ansættelseskontrakten. Det kan f.eks. være, at man har fået mere ansvar eller har fuldført store projekter. Hvis man har flere med end to, vil chefen bruge det svageste til at skyde hele argumentationen ned.
2. Stil spørgsmål
Kirsten Andersen mener, at spørgsmål er stærkere end argumenter, fordi man får indsigt i, hvad lederen tænker om situationen og kan vise handlekraft. F.eks. kan man spørge: »Hvordan vurderer du min indsats?« eller »Hvad lægger du særligt vægt på?« Og stjernespørgsmålet: »Hvis du ikke kan give mig mere i løn, hvordan kan du så ellers honorere min indsats?« Det sidste kan man også spørge om, selvom man har fået en lønstigning for »at gøre kagen endnu større.«
Se samtalen som en naturlig ting og sig »okay - jeg prøver lige at træde i karakter!«Kirsten Andersen, ekspert i forhandlingsteknik
Derudover fremhæver Kirsten Andersen problemløsende spørgsmål som: »Vi har et fælles problem her, hvordan kan vi finde en løsning?« og »Hvis ikke der er noget til mig i år, hvad skal der så til for, at jeg kommer i betragtning næste gang?«
3. Overvej anden kompensering end løn
Lønmodtageren kan overveje andre måder at forsøde tilværelsen på end blot gennem basislønnen. Det kan bl.a. være via midlertidige tillæg, fleksible arbejdstider, betalt telefon, avis, ekstra fridage, ny titel, omsorgsdage, betalt studieture eller en aftale om en ny forhandling indenfor det næste halve år, hvilket kan være meget værdifuldt.
»Det går ud på at matche løn og ansættelsesvilkår med den indsats og erfaring, som man leverer. Måske giver det mere værdi for dig at få betalt et eller andet ekstra.«
4. Fokuser på næste lønforhandling
Forhandlingen man har denne gang lægger fundamentet for den næste. I 364 dage om året kan man forberede sig på at stå stærkere til næste forhandling ved bl.a. at føre logbog over sine aktiviteter og gøre chefen opmærksom på sine resultater.
5. Kend ledernes tricks
Nogle ledere starter forhandlingen med et ekstremt lavt tilbud, som ofte er bluff. Andre gange vil de næsten latterliggøre eller afvise medarbejderes lønudspil. Hvis sidstnævnte sker, skal man ikke blive rystet over det, men i stedet have lønstatistikker klar i baghånden.
Derudover kan lederen sige, at der ikke er nogle penge at hente, fordi der så er mindre til kollegaerne. Her råder Kirsten Andersen til, at man anerkender problemstillingen, men igen stiller spørgsmål til, hvordan man så kan kompenseres.
»Man skal ikke være ydmyg, men vise power ved at stille nogle problemløsende spørgsmål og samle op til sidst: »Er vi enige om, at det vi har aftalt er X, Y og Z?«
Hun nævner samtidig, at lederne har en interesse i at have tilfredse medarbejdere, at holde på dem og gerne vil finde en fælles løsning, hvor begge parter er tilfredse.


