Privatøkonomi

Cheføkonom er bekymret: »Gør klar til en hård landing«

Deutsche Bank sætter nu flere ord på deres spådom en snarlig recession i USA og dens mulige betydning for aktiemarkedet. Det er ikke optimistisk læsning.

Artiklens øverste billede
Deutsche Bank regner med en recession i USA i slutningen af 2023. Det vil få aktierne til at falde brat. Foto: Martin Lehmann

Den tyske storbank Deutsche Bank hejser nu endnu en gang advarselsflaget over verdensøkonomien.

»Skyerne over den globale økonomi er blevet markant mørkere,« lyder det fra cheføkonom David Folkerts-Landau.

I en ny analyse uddyber han bankens synspunkt, at USA vil blive ramt af en recession inden for kort tid. Ifølge cheføkonomen vil det ske i slutningen af 2023. Og når det sker, så vil de amerikanske aktier blive trukket med ned.

»Selvom der langtfra er konsensus lige nu, så regner vi med, at det vil ændre sig snart,« skriver David Folkerts-Landau i sin indledning til analysen.

Deutsche Bank har for få uger siden advaret om sandsynligheden for en snarlig recession i USA og hakkende vækst i Europa. Og siden da er David Folkerts-Landau tilsyneladende ikke blevet mindre bekymret.

»Gør klar til en hård landing forude,« skriver han.

Årsagen til de dystre forudsigelser skyldes først og fremmest inflationen og krigen i Ukraine.

Inden Ruslands invasion var der allerede høj inflation i USA og Europa, men problemet er blevet forværret, fordi krigen har fået priserne på råvarer til at skyde op.

Det betyder, at den amerikanske centralbank vil blive tvunget at hæve renten hurtigere og hårdere, end den allerede planlægger. Og det vil udløse en recession i USA fra slutningen af 2023, spår Deutsche Bank.

En recession er typisk defineret ved to kvartaler med negativ vækst. Deutsche Bank regner med, at det vil indtræffe i USA i 4. kvartal af 2023 og 1. kvartal af 2024.

Europa står også foran en svær periode, hvor et forventet boom efter coronakrisen vil blive hæmmet af høje energipriser, krigen i Ukraine og følgevirkninger af de forventede problemer i USA. Banken forventer dog ikke en decideret recession i Europa.

Endelig vil den fortsatte spredning af omikron-varianten lægge en dæmper på væksten i Kina.

Særligt en amerikansk recession vil være hård for landets aktiemarked. Deutsche Bank forventer, at de vil falde brat med op til 20 pct., når recessionen indtræffer. Herefter vil de dog gradvist genfinde deres tidligere niveau.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.