Så hårdt rammer rentestormen afdraget på dit nye boliglån
Det er blevet væsentligt sværere at få afdraget hurtigt, men det er vigtigt at betale afdrag alligevel, fastslår Nordea Kredit.
De høje boligrenter gør ondt i tegnebogen hver måned, men de giver også opsparingen øretæver.
For jo højere renten er, desto mindre afdrager man. Og der skal ikke meget til. Da 0,5 pct.-lånet var toneangivende sidste år, afdrog man 2.700. kr. om måneden for hver mio. kr.
I dag er afdraget faldet tæt på 1.000 kr. til 1.820 kr. Hvis 4 pct.-lånet med afdrag kommer i spil, og det er langt fra usandsynligt med den nuværende renteudvikling, bliver det månedlige afdrag blot 1.540 kr.
Et så lavt afdrag kunne måske friste flere til at vælge afdragsfrie lån, da muligheden for gevinst ved låneomlægninger er større, end når man betaler afdrag.
»Jeg synes ikke, at man kan sige, at det bedre kan betale sig at lade være med at afdrage, blot fordi renten er steget og afdragene faldet. Tværtimod oparbejder man en større robusthed, når man afdrager, som kan komme familien til gavn på et senere tidspunkt,,« siger Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann.
Og robusthed kan være gavnligt i en situation hvor usikkerheden om fremtiden er større end normalt.
Men rentestigningerne betyder altså, at gælden ikke reduceres nær så hurtigt i dag, som da renten var lavere. Det skyldes, at alle realkreditlån er udstedt som annuitetslån, hvor boligejerne betaler den samme ydelse før skat i alle de terminer, som obligationen dækker over.
Dermed er det nemmere for boligejerne at lægge budget efter, at de skal betale det samme beløb hver eneste termin i alle 30 år frem for at få en stor regning i lånets første år, hvor restgælden og dermed også rentebetalingen er høj.
På et 30-årigt annuitetslån fordeler man så at sige hele lånets betaling op i 30 lige store dele, så økonomien ikke presses unødigt til de første år efter, man er flyttet ind eller har omlagt sit lån, forklarer Lise Nytoft Bergmann.
Men det er en klar ulempe, at gælden ikke reduceres nær så hurtigt, og at man derfor ikke oparbejder friværdi i samme takt som tidligere.Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker, Nordea Kredit
»Men det er en klar ulempe, at gælden ikke reduceres nær så hurtigt, og at man derfor ikke oparbejder friværdi i samme takt som tidligere. Vi anbefaler, at man som minimum afdrager på gælden, til belåningsgraden kommer ned på 60 pct. af boligens værdi,« lyder rådet fra Lise Nytoft Bergmann.
Får man belåningsgraden derned, sikrer man sig optimalt mod prisfald. Samtidig vil det være langt lettere at få lån med 30 års afdragsfrihed, når man når en alder, hvor man skal spare ned fremfor at spare op.
Afdragsfrihed er primært at foretrække, hvis man har anden og dyrere gæld ved siden af, mener Lise Nytoft Bergmann.
