Robotinvestering klarer sig overraskende godt i konkurrencen
En opgørelse viser, at de danske computerbaserede investeringsordninger, såkaldte investeringsrobotter, er kommet godt fra start i sammenligning med blandede fonde fra investeringsforeningerne.
De danske robotrådgivere er med en formue på godt 7,8 mia. kr. en meget lille mus ved siden af bankernes pasningsordninger og hele investeringsfondsmarkedet. Men musen har vist sig at være i stand til at tage konkurrencen op i sine første tre leveår.
Det viser en opgørelse af fondenes afkast over tre år, 2019-2021, i sammenligning med de blandede investeringsfonde.

