Privatøkonomi

To lånefinter giver ekstra bonus, når afdragsfriheden slutter

Som udgangspunkt skal man afdrage efter 10 års afdragsfrihed. Men den høje rente gør to andre muligheder mere attraktive.

Artiklens øverste billede
Ingen siger, at der skal afdrages, når afdragsfriheden på boliglånet udløber efter 10 år. Der er andre og billigere modeller. Arkivfoto: Jens Dresling

Den afdragsfrie periode på dit boliglån slutter efter 10 år. Hvad gør du så? Du har ikke kun én, men tre løsninger at vælge imellem.

Her er den høje rente faktisk en stor hjælp. Den betyder, at der er en ekstra bonus at hente ved to af modellerne. Her er mulighederne:

  1. Fortsæt med det eksisterende lån og afdrag gælden over de tilbageværende 20 år.
  2. Omlæg lånet til nye 30 år og begynd at betale afdrag.
  3. Omlæg lånet til et nyt afdragsfrit lån.

Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann har regnet på de økonomiske fordele og ulemper ved at vælge en af de tre modeller.

Betale afdrag

Udgangspunktet for afdragsfrihed er 10 år. Derefter skal der betales afdrag de næste 20. Den ret har alle, og det sker automatisk, med mindre en af de to andre modeller bruges.

Løsningen er dog dyr. For hver mio. kr. man skylder på et 0,5 pct.-lån, vil ydelsen stige med knap 4.000 til 4.820 kr.

Er der tale om et 3,5 pct.-lån, er ekstraregningen 2.850 kr.

Den større ydelse bør i princippet ikke være et problem, da man kan konsolidere sin økonomi, så længe man ikke betaler afdrag. Mange bruger de 10 år til at få betalt dyre banklån ned og har dermed luft i budgettet til at betale afdrag på boliglånet.

Er besparelsen fra den afdragsfrie periode derimod gået til fornøjelser eller til at få de daglige budgetter til at hænge sammen, kan det godt blive en hård overgang. I nogle familier kan det gøre særdeles ondt.

I så fald bør familien overveje enten at forlænge løbetiden på løbet til 30 nye år eller spørge banken om en ny afdragsfri periode, lyder rådet fra Lise Nytoft Bergmann.

Der er to måder at gøre det på.

Nyt lån

Efter 10 år med afdragsfrihed kan boligejeren omlægge sit lån til 30 nye år. Lånet er med afdrag. Det skal godkendes af realkreditinstituttet, så man risikerer et nej.

Hos Nordea Kredit får boligejeren et ja til omlægningen i langt de fleste tilfælde. Undtagelser kan dog forekomme, hvis boligen er markant overbelånt som følge af et større fald i boligpriserne. Det er altid en vurdering fra sag til sag. Hvis ikke realkreditinstituttet kan godkende anmodningen, er der ingen anden vej end at afdrage i løbet af de 20 år.

Hvor meget ydelsen stiger, afhænger af renten på de to lån og selvfølgelig af gældens størrelse. Mange boligejere har benyttet de ekstremt lave renter i 2019 og 2020 til at konvertere ned i rente, men det er ikke alle, der ved samme lejlighed har forlænget den afdragsfrie periode eller løbetiden.

Der skal en omlægning af lånet til, og det er på ingen måde en ulempe - tværtimod. Det giver nemlig gevinst. Kurserne er faldet så meget, at omlægningen reelt fungerer som en lodret konvertering. Det vil sige, at restgælden falder, mens ydelsen kan stige.

Vælger man denne løsning, fordeles afdragsbyrden ud over flere år. Samtidig kan man hakke en stor luns af restgælden ved den lodrette konvertering.

Mere afdragsfrihed

Man kan også gå efter en ny afdragsfri periode på 10 år. Igen skal realkreditinstituttet vurdere både ejendom og familiens økonomi på præcis samme måde, som da familien fik det første tilsagn om en afdragsfri periode.

Det kræver altså både en ny kreditvurdering og en vurdering af ejendommen, og begge ting skal se fornuftige ud, før banken kan sige ja. Man skal være opmærksom på, at når man ikke afdrager på gælden, styrker man heller ikke automatisk familiens økonomiske robusthed.

Med den løsning får familien luft i økonomien her og nu, men bliver til gengæld hårdere ramt, hvis boligpriserne falder, da den ikke har en nær så stor friværdi at stå imod med.

Det er måske oplagt at spekulere i 30 års afdragsfrihed. Men den mulighed er lukket for de fleste, der ikke har været på boligmarkedet i mange år. For at få et sådant lån må realkreditlånet maksimalt udgøre 60 pct. af boligens værdi.

Derfor er en omlægning til et lån med 10 afdragsfrie år ofte den eneste løsning.

Hvis renten på det eksisterende lån er lav - eksempelvis 1 pct., vil renten på det nye lån være højere. I øjeblikket vil man gå fra et 1 pct.-lån til et 3,5 pct.-lån. Kursen på det gamle lån er helt nede omkring 80. Det betyder, at der kan skæres 200.000 kr. af restgælden for hver mio. kr., man skylder.

De 800.000 kr. skal der så til gengæld betales 3,5 pct. i rente af.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.