Boligejere løber risiko med afdragsfrihed: Stor regning venter efter rentestormen
Danskernes lyst til afdragsfrie boliglån er markant stigende, men det har sin pris.
En ekstraregning på lidt over 800.000 kr. lurer for de boligejere og -købere, der nu vælger afdragsfrie lån, viser beregninger fra Spar Nord.
En sammenligning af et 1 pct. og et 3,5 pct.-lån demonstrerer en markant forskel, der ikke kan undgå at påvirke den daglige økonomi.
I de første 10 afdragsfrie år er den månedlige ekstraregning for 3,5 pct.-låneren 3.146 kr. efter skat. Det er knap 38.000 kr. om året.
Når der efter 10 år skal betales afdrag, er forskellen i månedlig ydelse på de to lån 1.385 kr.
I 2021 steg andelen af afdragsfrie lån i alle årets kvartaler. Det er ikke sket siden 2011.
»At flere danskere i løbet af 2021 havde appetit på afdragsfrihed, skyldes ikke stigende renter, men i høj grad det nye fastrentelån med op til 30 års afdragsfrihed i 2020. Stigende renter kan dog være med til at øge andelen af afdragsfrie lån yderligere de kommende år,« mener manden bag beregningerne, Martin Lundholm, der er chefanalytiker i Spar Nord.
Før man træffer beslutning om afdragsfrihed, skal man tænke sig godt om, fastslår Martin Lundholm. Han mener, man skal tage højde for fire elementer:
- Har du brug for afdragsfrihed? Afdragsfrihed giver luft i budgettet, hvis man går ned i indkomst eller får en strammere økonomi i en periode. Afdragsfrihed giver mening, hvis man har anden og dyrere gæld, som man i så fald kan betale af på hurtigere. Det gælder også for boligejere omkring pensionsalderen med høj friværdi, som de gerne vil bruge for at booste deres pensionsopsparing eller forsøde tilværelsen. Omvendt giver det andre fordele at afdrage på sin boliggæld. Nedbringer man sin gæld til under 60 pct. af ejendomsværdien, giver det nye frihedsgrader pga. lavere bidrag og muligheden for at få 30 års afdragsfrihed.
- Hvor længe og hvornår ønsker du afdragsfrihed? En anden vigtig overvejelse er tidshorisonten. Typisk vælger boligejerne afdragsfrihed i 10 år.
- Har du råd? Uden afdrag forbliver gælden den samme, og man skal derfor forberede sig på en højere månedlig ydelse, når man skal begynde at afdrage. De samlede låneomkostninger bliver højere, fordi afdragsfrihed medfører højere bidrag. Derudover er kursen på et afdragsfrit lån typisk lavere end på et tilsvarende med afdrag. Man skal altså vurdere, om økonomien kan bære at finansiere de fordele, som afdragsfriheden giver. Der er en risiko for, at boligen falder i værdi, og så stiger risikoen for tab ved et salg. Derudover skal man huske, at det ikke er en rettighed at kunne lægge om til et nyt lån med afdragsfrihed, når den nuværende afdragsfrie periode slutter. Det afhænger af udviklingen på boligmarkedet, myndighedskrav samt familiens økonomi.
- Er der frit valg mellem fast rente og rentetilpasning? Det er ikke sikkert, at man kan vælge, hvilken type afdragsfrihed man foretrækker. For at lægge en dæmper på boligpriserne i de større byer og sikre, at boligejere ikke tager for risikable lån, indførte Erhvervsministeriet per 1. januar 2018 nye retningslinjer. Konsekvensen er, at det er blevet sværere for boligejere med høj gæld og høj belåningsgrad at få afdragsfrie rentetilpasningslån. Det rammer især boligkøbere i København og Aarhus pga de høje priser der.
Udgangspunktet for Spar Nords beregninger er officielle tal fra Finans Danmark.
