Efter store kursfald: Advarsler om bristende aktiebobler hober sig op

De seneste dages voldsomme kursfald har overrasket mange og øger frygten for, at nedturen måske langt fra er overstået endnu.

Udviklingen har sendt en håndfuld prominente investorer og strateger, som i årevis har været skeptiske overfor kursstigningerne, tilbage ind i mediernes rampelys. 

Flere af dem spår nu om drastiske fald, som ligger langt fra storbankernes prognoser. Men folk lytter i stigende grad alligevel til dem, fordi mange af storbankerne har skudt skævt, vurderer Per Hansen, strateg på aktieplatformen Nordnet. 

»Det, som driver markedet lige nu, er håb og desperation og ikke nøgletal. Folk er forvirrede og stressede. Disse typer har en diagnose, og en diagnose giver ro, selvom den er grim,« siger Per Hansen.

Mange af skeptikerne mener, at priserne på finansmarkedet har været pustet kunstigt op af de ultralave renter og centralbankernes enorme støtteopkøb, som tog fart under pandemien. 

De har dog været marginaliseret på grund af de gedigne stigninger på både aktier, obligationer og kryptovalutaer. Men de seneste uger har man både på Twitter, Reddit og i fjernsynet hørt mere og mere til bl.a. Peter Schiff, der er direktør for det amerikanske investeringsselskab Euro Pacific Capital.

Schiff forudså boligboblen i USA i 2005 til 2007, som førte til finanskrisen, da den bristede. Et par år inde i opsvinget, der fulgte efter krisen, faldt han dog ud af æteren med sine skeptiske analyser.

I et par tweets onsdag og torsdag, som blev kraftigt eksponeret på det sociale medie, skrev han bl.a., at »investorer aldrig har taget så meget fejl, som de gør nu«, og at finansmarkederne er på vej ud i en »hidtil uset nedtur.« 

David Rosenberg, der fra 2002 til 2009 var amerikansk cheføkonom i investeringsbanken Merrill Lynch, forudså også boligboblen før finanskrisen.

Ligesom Schiff havde han svært ved at smide pessimismen efterfølgende og forudså bl.a. allerede i 2011 en ny stor nedtur, som dog aldrig kom. Ligesom Schiff røg han også langsomt ud af æteren. 

Han fik dog igen mere taletid sidste efterår, da markedet kortvarigt virkede rystet, og han spåede om store kursfald. 

Som 2022 er skredet frem, så har han også fået mere airtime på de amerikanske tv-stationer og på Twitter. 

Forleden knyttede han bl.a. en sandsynlighed på 75 pct. på en recession i amerikansk økonomi allerede i år. Hvis det er korrekt, er det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P 500 stadig kun omtrent 8 pct. fra sin bund, ifølge Deutsche Bank.

Ser man på perioder med kursfald på mere end 10 pct. siden Anden Verdenskrig, så har medianen ifølge banken været 12,5 pct., når de ikke kom i forbindelse med en recession. Falder markederne ind i en recession, så var medianen oppe på 24 pct.

Men det bliver værre denne gang, mener den mest kendte og mest velrenommerede af skeptikerne, Jeremy Grantham. I 1970’erne var han med til at stifte GMO, der siden blev en af verdens største investeringsfonde.

Han har altid været fascineret af spekulative bobler og har gjort en dyd ud af finde dem, før de brister. 

Han var også blandt de få, som forudså finanskrisen, og han ramte rigtigt igen uger før markedet satte sig i 2018.

Sidste år introducerede han begrebet »superboble«, som han mener kendetegner udviklingen i de amerikanske it-aktier under dot.com-boblen fra 1998 til 2000, de amerikanske huspriser før finanskrisen i 2008 og på det globale aktiemarked i årene før kollapset i 1929.

En superboble er en statistisk nærmest usandsynlig afvigelse mellem kurserne og de fundamentale værdier, som får lov til at leve i årevis. 

Jeremy Grantham er overbevist om, at vi nu ser den fjerde superboble briste. Han mener, at den lempelige pengepolitik har skubbet mange investorer ud i en »vild adfærd« i både teknologiaktier, kryptovalutaer og på obligationsmarkedet. 

»Tjeklisten for en superboble, som er indløbet i faser, er nu krydset af, og balladen kan starte når som helst. Når pessimismen vender tilbage til markederne, står vi over for den potentielt største velstandsnedgang i amerikansk historie,« skrev Jeremy Grantham i et notat i januar.

Han mener, at udviklingen i dag ligner dot.com-boblen i 2000 - bare værre, fordi boblen omfatter langt mere end teknologiaktier og fordi den amerikanske centralbank denne gang er travlt optaget af at bekæmpe inflation.

Dengang faldt det amerikanske indeks S&P 500 omtrent 49 pct. Han mener derfor, at faldene i både Nasdaq og S&P 500 på hhv. 30 pct. og 19 pct. derfor som minimum kun markerer halvvejen i denne nedtur.

Det kan blive værre, hvis f.eks. boligmarkedet også begynder at falde, vurderer han.

Per Hansen, som ellers indtil for nylig ikke tilhørte de mest skeptiske, mener nu, at bl.a. Jeremy Grantham måske kan have fat i noget.

»Ja, de kan godt have ret i det. Gratis penge har drevet folk til at købe noget, de måske ikke vidste noget om. Og ja, vi har haft en boble i en række aktiver på bl.a. Nasdaq, bitcoin, vækstaktier og obligationer, og nu snakker man om, hvor meget ejendomspriserne skal ned,« siger Per Hansen.

Al den snak om bristende superbobler kan ifølge Deutsche Bank dog gøre markedet mere nervøst end godt er. Banken har indtil for nylig stået meget alene med sin pessimistiske prognose, der indbefatter en recession i USA til næste år. 

Men passer vi ikke lidt på, så kan de store kursfald udløse en recession allerede i år, hvis forbrugernes humør ryger ned i kulkælderen, vurderede bankens analytikere i et notat onsdag.

»Risikoen er, at en langstrakt periode med fald på markederne, på dette sene tidspunkt i den økonomiske cyklus, kan udløse en selvopfyldende recession,« skriver bankens analytikere.