Privatøkonomi

Ny regning til forældrekøbere: »Det kan være tungen på vægtskålen«

To politiske beslutninger samt rekordhøje renter gør forældrekøb til en dårligere forretning både for forældrene og de voksne børn.

Artiklens øverste billede
Tirsdag steg huslejen for tusindvis af unge, da et flertal i Folketinget besluttede at fjerne muligheden for boligstøtte ved forældrekøb.

Forældre og deres børn får en ny regning, der gør forældrekøb til en endnu dårligere forretning.

Et flertal i Folketinget har netop besluttet at fjerne kontanthjælpsloftet. Regningen på 100 mio. kr. skal betales af de børn, der bor i forældrekøbte lejligheder. De vil ikke længere få boligstøtte.

Det betyder, at det voksne barn vil få en ekstra huslejeregning på 828 kr. for en lejlighed på 50 kvm i København. Er det en lejlighed på 80 kvm, bliver ekstraregningen 1.325 kr. til hver lejer.

En så stor ekstraregning vil i høj grad gøre ondt på en studerende, der skal leve af SU, mener Nordea Kredits chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

»Det er vores indtryk, at interessen for forældrekøb er på vej ned. Dette kan godt være tungen på vægtskålen,« siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Realkredit Danmark har netop foretaget en analyse, der viser, at et forældrekøb er den dårligste forretning i 20 år.

Baggrunden er den voldsomt stigende rente, men i høj grad også en anden politisk beslutning, der betyder, at forældre ikke længere kan trække renteudgifter fra i topskatten.

Det øger incitamentet, til at barnet finder en normal lejebolig for at få boligstøtte. Der bliver altså en indbygget forskelsbehandling.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom, Realkredit Danmark

Forfatteren til analysen, Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, er da heller ikke i tvivl om, at den nye regning får konsekvenser.

»Det bliver dyrere for barnet – og dermed dyrere for familien som enhed at lave forældrekøb. Det øger incitamentet til, at barnet finder en normal lejebolig for at få boligstøtte. Der bliver altså en indbygget forskelsbehandling,« konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.

Søgningen mod en lejebolig vil med stor sandsynlighed være forgæves, fastslår Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker i Nordea Kredit.

»Der er i forvejen ikke nok boliger til de studerende, og hvis de børn, der hidtil har fået adgang til en lejlighed gennem deres forældre, ikke længere får det, vil det skabe endnu længere køer til landets kollegieværelser og ungdomsboliger,« siger hun.

Også Christian Hilligsøe Heinig tror på yderligere modvind for forældrekøbere, men vurderer, at der stadig vil være aktivitet.

»Forældrekøb er i forvejen ramt af stigende renter og afskaffelsen af muligheden for at trække renter fra i topskat samt risiko for faldende priser på ejerlejligheder,« siger han.

Men mange forældres robuste økonomi vil til en vis grad holde hånden under markedet.

»Disse forældre vil hjælpe deres barn, da det kan være svært at få en lejebolig, der er til at betale som studerende,« mener han

Den husleje bliver altså højere nu.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.