Privatøkonomi

Nye boligskatter på vej: Husejere sparer tusindvis af kr. i skat

Huspriserne vil som udgangspunkt ikke blive påvirket negativt af det nye skattesystem. Der er dog undtagelser, lyder det fra Nykredit.

Artiklens øverste billede
Mens det nye skattesystem kan komme til at presse priserne på ejerlejligheder, ser det anderledes ud for husejerne. Foto: Joachim Adrian

Landets husejere kan ånde lettet op - også i mange af de dyre områder. Sådan lyder det fra Nykredit, efter at Skatteministeriet har offentliggjort nye beregninger af konsekvenserne af det nye boligskattesystem for huse.

»Enten er der skattelettelser på vej, eller også vil der være tale om en meget lille skatterabat, som næsten ikke vil have nogen betydning,« siger Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom i Nykredit.

Løber man igennem beregningerne fra Skatteministeriet vil der være tale om skattelettelser i langt de fleste tilfælde - og de løber flere steder op i flere tusinde kr.

»Det vil alt andet lige have en positiv effekt på priserne,« siger Mira Lie Nielsen.

I Nykredit har man oplevet, at flere husejere eller boligsøgende i de dyre områder har været nervøse for det kommende boligskattesystem. Men de kan også sove mere trygt om natten som følge af de nye beregninger.

»Der er en vis bekymring blandt dem, der kigger på huse i de dyre områder, for nogle beregninger har vist, at de vil kunne få nogle meget høje skattestigninger. Men de nye tal viser, at der enten er tale om meget små skatterabatter, som næsten ingen betydning vil have, eller også er der tale om skattelettelser, som kan have en positiv effekt,« siger Mira Lie Nielsen, der dog gør det klart, at der undtagelser.

Men dem kommer vi tilbage til.

I de beregninger, som Skatteministeriet har offentliggjort, står det klart, at der ikke bliver givet de store skatterabatter til husejerne i forbindelse med overgangen til det nye skattesystem.

Og selv om skatterabatter umiddelbart kunne lyde positivt i denne sammenhæng, så er det netop det, der i sidste ende kan ende med at presse prisen, som det er tilfældet med ejerlejligheder.

Skatterabatten svarer nemlig til en fremtidig skattestigning. Den bliver kaldt skatterabat, da den tilfalder de eksisterende husejere. Men når boligen engang bliver solgt, skal de nye ejere betale den fulde skat.

I stedet er der langt de fleste steder lagt op til skattelettelser for husejerne. Det gælder f.eks. for husejerne i Københavns Kommune. Beregningerne viser, at huse med en ejendomsvurdering på 6,2 mio. kr. kommer til at spare næsten 19.000 kr. i boligskatter.

For de dyreste huse i København er der også tale om små skattelettelser. Beregningerne viser, at huse med en ejendomsvurdering på 9,6 mio. kr. vil være tale om en skattelettelse på 400 kr.

I den anden ende af landet er der også udsigt til at lavere boligskatter. Beregningerne viser således, at der for de dyrere huse i Lemvig vil være tale om en skattelettelse på 6.100 kr.

Dertil kommer så et beløb på 18.900 kr. i form af tilbagebetalt skat, fordi de har betalt skat af en for høj vurdering i perioden 2011 til 2020. 

Og så er vi nået til undtagelserne. En af dem finder man ved de dyreste huse på Frederiksberg, og her vender vi også tilbage til skatterabatten.

For de dyreste huse i Frederiksberg vil der være en skatterabat, som altså svarer til en fremtidig skattestigning.

Beregningerne fra Skatteministeriet peger på, at skatterabatten vil ligge på 38.000 kr. for huse med en ejendomsvurdering på 16,9 mio. kr.

»Frederiksberg er undtagelsen på boligmarkedet. Her vil det nye skattesystem svare til effekten på markedet for ejerlejligheder,« siger Mira Lie Nielsen. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.