Privatøkonomi

Dystre udsigter: 13 pct. af boligejerne får ekstra renteregning i sommerferien

Fordelen ved at have flekslån smuldrer langsomt, men sikkert. (Periode præciseret)

Artiklens øverste billede
Foruden højere forbrugspriser har mere end hver 10. boligejer udsigt til en ekstra renteregning i år. Arkivfoto: Emil Agerskov

13 pct. af boligejerne vil med meget stor sandsynlighed få en ekstra renteregning i løbet af sommeren, forudser Nationalbanken.

I år skal boliglån for hele 224 mia. kr. have ny rente i juni, juli og august.

»Disse lån vil forventeligt få en højere rente ved refinansieringen,« konstaterer banken, der forventer betydelige rentestigninger i år.

Den gennemsnitlige rente for tilpasningslån er 0,71 pct. For lån med fast rente er tallet 3,3 pct. Og selv om rentetilpasningslånene altså er klart billigere, ligger niveauet langt over de seneste år, hvor renten stort set har været 0.

Lån med variabel rente udgør nu 45 pct. af boligejernes lån. Det er en stigning på lidt over 1 pct.-point i forhold til sidste år.

At det kan blive endnu værre bekræftes af de seneste måneders renteudvikling. I maj fik 12.000 kunder med flekslån i Totalkredit ny rente ved en ordinær auktion.

Der endte F5-renten på knap 1,9 pct. Det udløste en ekstraregning til F5-lånerne på 920 kr. om måneden for hver mio. kr., de har lånt.

På kun to-tre uger er det blevet endnu værre. F3-renten ligger omkring 2,5 pct. og F5-renten lige under 3 pct. Hvis det niveau holder, vil flekslånerne altså få en endnu større regning ved de kommende auktioner.

Endnu mere usikkerhed er der for boligejere med de rentefølsomme lån, der får ny rente hvert halve år. Det er netop sket, og det er slut med negativ rente på det lån.

Hårdest gik det ud over de kunder i Totalkredit, der kommer fra en rente på -0,13 pct. De får nu en rente på 0,57 pct. og en ekstra regning på 340 kr. om måneden. Dertil skal lægges et mistet afdrag på 100 kr. om måneden. Totalkredit afregner den negative rente ved at give et ekstraordinært afdrag.

Dette lån er ekstremt afhængig af beslutningerne i centralbankerne. Og her peger rentepilen kun én vej, og det er op.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.