Rentegyser: Disse boligejere har aldrig oplevet stort rentehop

For én bestemt gruppe boligejere bliver de kommende måneder lidt af en gyser. De har aldrig oplevet en større rentestigning, men den kommer i løbet af sommeren, og det kan mærkes.

»De højere renter vil begynde at skylle ind over boligejere med variabel rente, og de vil få nogle rentestigninger, som vi ikke har set længe i takt med, at deres rentebindingsperiode udløber,« siger Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.

Det er især boligejere med F5-lån, der skal vænne sig til en ny virkelighed. De vil opleve, at deres rente stiger fra ca. 0 til mellem 2,5 og 3 pct.

Og de næste tre måneder bliver en gyser. Der skal omlægges rentetilpasningslån for hele 224 mia. kr. Det er 13 pct. af alle private boliglån.

I løbet af de næste seks måneder skal rentetilpasningslån for 272 mia. kr. have ny rente. Det er næsten 16 pct. af samtlige lånere.

En så stor andel kan få store konsekvenser for boligmarkedet, hvis renterne stiger alt for meget.

»Det er i det hele taget nyt for mange boligejere med variabel rente, at de nu får en markant højere rente ved en refinansiering,« siger Sune Malthe-Thagaard.

F1-lånere har prøvet det før, da renterne op til finanskrisen steg fra 2,5 pct. i 2004 til ca. 5 i slutningen af 2008.

Boligejere med et F5-lån, der fik en rente på ca. 3,9 pct. i 2004 oplevede kun en lille rentestigning ved refinansieringen i 2009. F5-lånerne har været renteforkælede i snart mange år.

Totalkredit sidder på knap halvdelen af udlånsmarkedet. Instituttet har udstedt de mest rentefølsomme F-kort lån for ca. 100 mia. kr. Dertil kommer for 40 mia. kr. af de såkaldte RenteMax-lån.

Begge lån får ny rente hvert halve år, så boligejere med lån for 140 mia. kr. er altså dybt afhængige af renteudviklingen hvert halve år.

For netop de lån peger rentepilen op. Per 1. juli er det slut med negative renter på den type lån. Renten er netop blevet fastsat - det sker på faste tidspunkter to gange om året.

De kunder i Totalkredit, der havde et lån med en rente på -0,13 pct., skal nu betale 0,57 pct. - altså 0,7 pct.-point mere. Samtidig kommer de til at afdrage mindre. Så for hver mio. kr. en sådan boligkunde har, bliver det månedlige tab 440 kr. om måneden.

»Det er et ganske markant hop. Og det vil kunne mærkes, især hvis du har et afdragsfrit lån med variabel rente, vil det slå ud i en markant højere ydelse,« konstaterer Sune Malthe-Thagaard.

Det gør det ikke bedre for denne gruppe boligejere, at de vil blive ramt fra to sider: Højere priser på varer og tjenester på den ene side og så det våben, som nationalbankerne har til at bekæmpe prisstigningerne, højere renter.